Det er ikke let at blive grøn i en sort branche.
Sådan synes forklaringen at være fra topchef Vincent Clerc fra den danske gigant A.P. Møller-Mærsk ovenpå nyt regnskab med sorte klimatal.
Siden rederiet for fire år siden kom med klimamål, er deres samlede klimaaftryk steget med ni millioner ton CO2. Den stigning er mere end de samlede udledninger fra samtlige fabrikker i Danmark.
Men der er tegn på, at ”supertankeren” er begyndt at vende. Sidste år faldt udledningerne med tre millioner ton. Og udledningerne per fragtet container er nu fire procent mindre end i 2020.
- Det gik den rigtige vej i 2023. Vi så stor fremgang. Og vi så Laura Mærsk, der kom til København. Det var et pænt skridt i den rigtige retning, forklarer Vincent Clerc.
Han henviser dermed til det første containerskib i verden, der sejler på såkaldt grøn mehtanol. Laura Mærsk blev indviet i september sidste år med EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som gudmor på Esplanaden.
I øjeblikket er der ordrer på 25 yderligere skibe, der kan sejle på grøn methanol. Men stadig er der altså lang vej til at udskifte Mærsks godt 700 skibe, der sejler på sort energi.
Jeres udledninger i 2023 faldt af gode grunde i forhold til det vilde år 2022, men ligger faktisk stadig højere end i 2020, hvor I satte jeres mål om at reducere med 50 procent i 2030. Gør I nok for at reducere jeres udledningerne? Og når I jeres mål?
- Vores tillid til, at vi kommer til at levere på 2030, er uændret. Vi har skrevet under på science based target (international klima-standard, red.). Og de mål bekræfter vi for både 2030 og 2040, siger Vincent Clerc.
Målene er, at koncernen senest i 2040 skal være klimaneutral. Og om seks år i 2030 skal udledninger per container være nedbragt med 50 procent.
"Supertankeren vender lige så stille"
Også Rådet for Grøn Omstilling ser lyspunkter i Mærsks omstilling.
- Ingen tvivl om, at Mærsk i nogle år har haft stigende emissioner. Men nu ser det ud til, at det i 2023 vender lige så stille, siger Jeppe Juhl, der er transportpolitisk chef i rådet.
Mærsk er et af verdens to største containerrederier, og den sorte bunkerolie fra skibene og resten af koncernen har et større klimaaftryk end hele det danske samfund til sammen inklusive alle forbrugere, industrien, bilerne og landbruget.
Men ifølge FN’s regler regnes rederier som Mærsk ikke med i de nationale klimaregnskaber. Og er altså ikke en del af Danmarks klimamål.
- Mærsk er i en sektor, der kommet alt, alt for sent i gang med den grønne omstilling. Men når det er sagt, er Mærsk nogen af dem, der gør mest. Og lige nu ser det ud til, at de er i gang med at vende den store supertanker, som den virksomhed er. Og har en reel mulighed for at nå deres klimamål.
"Sort olie er for billig"
Topchefen Vincent Clerc mener, at Mærsks klimaindsats nu især afhænger af, at andre kommer på banen.
- Nu har jeg brug for, at andre i eco-systemet også gør deres. Vi er i en hård branche. Og vi kan ikke gøre det her, hvis ikke nogen vil betale for det. Men løsningerne er der, siger direktøren.
Det grønnere brændstof koster i dag meget mere end sort bunkerolie. Og den udgift skal ikke falde tilbage på Mærsk selv.
- Vi skal have større tracktion (opbakning, red.) fra kunderne. De skal også mene det seriøst. Indtil videre har vi været ret succesfulde med visse af kunderne. Men det skal vi blive ved med at brede ud, forklarer han.
Selvom Mærsk tidligere har modarbejdet EU’s kommende klimaskat på søfart ind og ud af Europa, så håber topchefen på indgreb fra den internationale søfartsorganisation IMO under FN.
Sidste år tog den et skridt nærmere at vedtage en egentlig CO2-afgift på globalt plan. Det vil udligne forskellen mellem det sorte bunkerolie, der i dag er billigere end de grønne alternativer.
- Vi skal være sikker på, at IMO bliver enige om en pris på kulstof, som skal gøres færdig i løbet af i år. Vi skal have en betydning ramme. Det er vigtigt. Hvis ikke vi får det, bliver det besværligt. I dag er det stadig alt for billigt at sejle med sort energi i forhold til grøn, forklarer han.
Så hvis IMO flopper, så lykkes det ikke?
- Hvis IMO flopper, så bliver det svært for os at nå til samme mål. Det er så bredt et problem, at der er ikke noget firma, der kan løse det helt alene. Men jeg er faktisk ret positiv over den ramme IMO lavede sidste år, understreger direktøren.