Du kan ikke se det, hvis du kigger ud ad vinduet. Men derfor er det stadig et faktum, at Jordens is er ved at smelte bort for øjnene af os.
I starten af 1990’erne mistede kloden 800 milliarder tons is om året. I 2017 var tallet vokset til omkring 1.300 milliarder tons, viser en ny undersøgelse fra blandt andet University of Leeds.
Det svarer til, at Jordens ismasser smelter omkring 60 procent hurtigere i dag, end de gjorde for bare 25 år siden.
Undersøgelsen er baseret på store mængder satellitdata, og den giver et unikt indblik i den allerstørste klimaudfordring på globalt plan.
Det mener Ruth Mottram, som er klimaforsker ved DMI.
- Hvis ikke vi får bremset udledningen af drivhusgasser, fortsætter temperaturerne med at stige, og isen smelter hurtigere og hurtigere. Vandstanden i havene risikerer at stige med op til en meter frem mod år 2100. Det vil betyde store ødelæggelser i form af især oversvømmelser, siger hun.
FN’s klimapanel arbejder med flere scenarier for, hvor store konsekvenserne af klimaforandringerne bliver frem mod år 2100. De forskellige scenarier afhænger af, hvor meget drivhusgas vi fortsætter med at udlede.
Ifølge den nye undersøgelse følger afsmeltningen af verdens ismasser lige nu det værst tænkelige scenarie.
Det betyder, at havniveauet i verdenshavene i gennemsnit kan stige med mere end én meter i løbet af de næste 80 år.
Det lyder måske ikke af meget, men tidligere forskning har vist, at det hvert år bringer op mod 66 millioner mennesker i fare for oversvømmelser.
Afsmeltning i Grønland er eksploderet
Den enorme indlandsis, som dækker omkring 80 procent af Grønland, er en af de ismasser, som skrumper hurtigt ind.
I en anden ny undersøgelse har forskere fra DTU Space – også ved hjælp af satellitdata – regnet på afsmeltningen af indlandsis siden 1992.
Og billedet bekræfter den globale undersøgelse: Afsmeltningen tager til i fart.
- I 90’erne skete der stort set ingenting i forhold til afsmeltning af isen i Grønland. Men siden 00’erne er udviklingen nærmest eksploderet. 84 procent af den samlede afsmeltning i Grønland er sket efter år 2003, fortæller Sebastian B. Simonsen, som er seniorforsker og hovedforfatter på undersøgelsen fra DTU Space.
Men afsmeltningen af indlandsis har holdt nogle overraskende pauser, som formentlig skyldes, at forholdene i atmosfæren - og dermed vejret – er blevet mere ustabile på grund af klimaforandringer.
- Indlandsisen prøver hele tiden at stabilisere sig, men klimaforandringerne og utilregnelige vejrforhold gør det nærmest umuligt for den. De fleste år i vores tidsserie smelter enormt meget is af indlandsisen, men i for eksempel 2017 og 2018 holdt afsmeltningen næsten pause.
Én ting er dog vigtig at understrege, siger Sebastian B. Simonsen.
- Selvom isen i enkelte år smelter meget lidt, så betyder det på ingen måde, at den har det godt. Tendensen er tydelig: Afsmeltningen sker hurtigere og hurtigere, og det fortsætter, hvis ikke vi gør noget ved udledningen af drivhusgasser.
Der skal gøres noget nu
De kommende 10 år stiger det globale havniveau måske med et par centimeter om året i gennemsnit på grund af de smeltende ismasser.
Det lyder ikke specielt faretruende. Men faktisk rammer det os allerede.
- Vi kan allerede nu mærke konsekvenserne af de højere vandstande i havene. Hvis vi kigger på kysterne i Danmark, kæmper vi med flere – og voldsommere stormfloder, end vi gjorde før i tiden. Og det kommer kun til at blive værre, siger Ruth Mottram.
Derfor er det vigtigt, at vi kommer i gang med at vende skuden hurtigst mulig - inden den synker.
- Nogle mennesker tror, at fordi noget sker om 100 år, så kan problemet vente med at blive løst til senere. Men sådan forholder det sig desværre ikke. Det bliver kun værre, hvis vi venter med at handle, siger Ruth Mottram.
Selv hvis vi stoppede med at udlede drivhusgasser i morgen, vil der stadigvæk gå lang tid, før vi ser en effekt på den smeltende is og de stigende globale temperaturer.
Det skyldes blandt andet, at det tager mange år, før koncentrationen af den CO2, som allerede er udledt til atmosfæren, falder.
- Det er en vigtig opgave for politikere og regeringer over hele verden af få bremset udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Som forskere kan vi ikke gøre så meget andet end at præsentere dem for fakta om emnet. Derefter er det op til dem at gøre noget ved det, siger Ruth Mottram.