Regeringen har ikke lagt nok konkrete planer frem til at vise, at Danmark kan nå sine klimamål i 2030.
Sådan lyder konklusionen i en 118 siders lang rapport, som i dag er kommet fra de uafhængige eksperter i Klimarådet.
Eksperterne har brugt de seneste måneder på at gennemgå, hvad der indtil videre er blevet vedtaget og lagt frem på klimaområdet.
- Det, der foreligger, er ikke tilstrækkeligt konkret til, at vi kan se, hvordan vi vil nå i mål med 2030-målsætningen, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
Kun en tredjedel af vejen
Rådet kritiserer regeringen for indtil videre kun at have fundet en tredjedel af de reduktioner, der er brug for og for at satse for hårdt på nye teknologier som CO2-fangst, der endnu ikke er færdigudviklede og derfor usikre. Klimarådet nævner blandt andet, at reduktionen i 2030 kun ender på 65 procent, hvis regeringens laveste skøn indfris.
- Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, lyder det i rapporten, som også piller lidt ved den danske selvforståelse af, at vi skulle være særligt ambitiøse på klimaområdet.
- De danske mål er kun akkurat inden for skiven, hvis Danmark skal kunne siges at levere sit befolkningsvægtede reduktionsbidrag for at holde den globale temperaturstigning til højst 1,5 grader, står der i rapporten.
Utålmodig på klimaets vegne
Klimarådet skal hvert år - ifølge klimaloven - give deres faglige vurdering af udsigten til at nå klimamålene. I år er første gang, det sker.
Peter Møllgaard, det er store beslutninger, der skal tages. Er det ikke naturligt, at det tager tid?
- Vi er utålmodige på klimaets vegne, så vi vil altid gerne have, at der er vedtaget politik, som gør det muligt at tro på, at vi når i mål, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.
Klimarådet kommer i rapporten med fem anbefalinger til, hvordan regeringen kan komme tættere på at opfylde klimamålene.
Klimarådets 5 anbefalinger
- •
En samlet køreplan for alle områder, hvor der skal findes reduktioner
- •
En strategi for CO2-fangst og -lagring
- •
En gradvist stigende, ensartet og høj afgift på alle danske drivhusgasudledninger
- •
Mere tempo på at få udtaget flere lavbundsjorde
- •
En højere pris på drivhusgasser i de økonomiske beregninger
Planer på vej
Det er dem, som klimaminister Dan Jørgensen (S) hæfter sig mest ved i rapporten.
- Jeg synes faktisk, at Klimarådet har nogle ret gode råd. De kommer med nogle anbefalinger, og vi kommer til at levere på de anbefalinger, siger han og nævner, at der er forhandlinger på vej om landbruget, og at regeringen vil komme med en strategi for, hvordan man kan fange og lagre CO2 fra eksempelvis fabrikker og forbrændingsanlæg.
Hvornår kan vi forvente at se de planer?
- Rigtig meget af det er vi i gang med at forhandle om. Det gør vi, så hurtigt vi kan, men der skal være flertal for tingene. Andet vil vi i løbet af foråret sætte gang i forhandlinger om, siger han.
Går det for langsomt?
- Vi synes jo også, at vi har travlt. Det er klart. Vi har kun under ti år til at nå det her mål, men vi er heldigvis nået over en tredjedel af vejen. Så det er jo gået ret stærkt det første halvandet år, men det skal gå mindst lige så stærkt resten af tiden, siger Dan Jørgensen.
Klimarådet kritiserer, at de reduktioner, I har fundet, i høj grad er baseret på nye og dermed usikre teknologier. Anerkender du det?
- Det er klart, at når man siger, at man skal bruge den her teknologi til at hjælpe os, men den er ikke færdigudviklet, så er der jo en usikkerhed i, om det kan levere så meget, som det skal. Derfor opererer vi med nogle margener, der gør, at det ikke er nødvendigt, at vi får det fulde potentiale for de indsatser, vi laver for at nå i mål, siger han.
Trusler fra højre og venstre
Uden for regeringen er man ikke imponeret over at være nået en tredjedel af vejen, men nærmere bestyrtede over konklusionerne fra Klimarådet.
Hos SF får rapporten "alle grønne advarselslamper til at blinke". I Enhedslisten kalder de kritikken fra Rådet "sønderlemmende". I Venstres optik er regeringen "dumpet", og De Radikale synes, at det er "trist læsning".
- Det bekræfter det, vi desværre allerede godt vidste: At den grønne omstilling stadigvæk går fortvivlende langsomt i Danmark, og vi har ikke en plan for at nå 70 procents reduktion, siger den radikale næstformand Martin Lidegaard.
I klimaloven er der indskrevet en handlepligt, som bliver aktiveret, hvis det er uklart, om klimamålene kan nås. I det tilfælde kan et flertal af Folketinget tvinge regeringen til at fremlægge yderligere klimainitiativer.
Flere partier truer nu med at gøre brug af den handlepligt.
- Vi kommer til at indkalde til en hasteforespørgsel, og vi vil arbejde for at finde et flertal, der vil pålægge regeringen at tage klimahandling allerede nu, siger Signe Munk, der er klimaordfører for SF.
Det samme vil Enhedslisten.
- Vi vil bruge alle de parlamentariske redskaber - også at skaffe et flertal uden om regeringen, hvis det er muligt, for at presse nogle konkrete initiativer igennem, siger Peder Hvelplund, klimaordfører for Enhedslisten.
Kræver en samlet plan
Både De Radikale og Venstre forventer, at regeringen efter kritikken hurtigst muligt vil komme med en samlet plan for, hvordan klimamålet skal nåes.
- Vi vil sige helt tydeligt til regeringen: Vi mener nu, at handlepligten indtræder, så nu må regeringen komme med nogle konkrete forslag til, hvordan de adresserer den kritik fra Klimarådet og indkalde os til nogle forhandlinger om det, siger Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre.
Klimaministeren Dan Jørgensen tror dog ikke, at det bliver så let for de øvrige partier at blive enige.
- Det er nok ikke så svært at blive enige om at forlange handling. Det svære er at finde ud af, hvad handlingen skal være. På landbrugsområdet for eksempel vil Enhedslisten og Venstre gerne have et resultat nu og her - det er bare helt forskellige ting, de vil, siger han.