Københavns Lufthavn er i øjeblikket fyldt til randen med ferie-parate danskere. Alene fredag skulle 98.000 passagerer igennem Danmarks største lufthavn, og i løbet af juni, juli og august forventer lufthavnen at håndtere 7,5 millioner passagerer.
Der har heller aldrig været flere kommercielle fly i luften, kan Politiken fortælle. 134.386 styks på én dag for at være præcis.
Samtidig med at flytrafikken hamrer derudaf, mærker hele verden lige nu konsekvenserne af klimaforandringerne - og vejrfænomenet El Niño - i allerhøjeste grad.
Sydeuropa er ramt af ekstremt høje temperaturer. Grækenland har de seneste dage rundet 40 grader, og det samme forbereder man sig nu på i Spanien og Italien.
Tidligere på måneden blev der målt de varmeste gennemsnitstemperaturer nogensinde registreret på verdensplan.
Klimaets forandringer viser sig altså i den grad for os, og mange vil gerne leve mere klimavenligt. Men på trods af det holder de fleste af os fast i den ekstrem CO2-belastende flytransport. Københavns Lufthavn beretter således, at ni ud af ti passagerer er vendt tilbage, efter coronapandemien satte en stopper for store dele af rejseaktiviteten med fly.
Tilbagevending kommer ikke bag på psykolog Solveig Roepstorff, som er forfatter til bogen 'Klimapsykologi'.
- Trods vores klimaintentioner er vi ikke særlig villige til at gøre noget, som for alvor koster os.
Trigger et ubehag
Det der med, at der er et stykke fra tanke til handling, har et navn inden for psykologien.
Ordet er "adfærdsintentionskløften", og det gør sig i den grad gældende ved danskernes flyvaner, forklarer Solveig Roepstorff.
- Når det kommer til, hvordan vi transporterer os selv på ferie, er vi mere uvillige til at ændre noget, fordi det koster os noget, hvis vi ikke længere kan tage til Bali og slappe af og til Grækenland, som vi plejer.
Der kan stadig være masser af mennesker i lufthavnen, som har intentioner om at leve klimavenligt.
For dem vil det ofte udløse et ubehag at stå i lufthavnen, især når det sker, samtidig med at der bliver ved med at blive nået nye varmerekorder, mener klimapsykologen.
- Det kaldes også kognitiv dissonans og opstår, når der uoverensstemmelse mellem vores værdier og intentioner (vi vil gerne leve klimavenligt) og vores handlinger (at vi flyver), som er den handling, vi som enkeltpersoner kan foretage os, og som har de største konsekvenser i forhold til CO2-regnskabet.
Vanens magt
Mennesker er til gengæld dygtige til at lave strategier og forklaringer for at holde ubehaget ud. For eksempel ved at fortælle sig selv, at det ikke betyder særlig meget, hvad "lille jeg gør", "alle andre flyver jo også," eller at "flyende letter alligevel", mener forfatter Solveig Roepstorff.
Og så er vi meget dårlige til at give slip på vaner, medmindre der virkelig kommer noget og rusker i os. Det kan både være på et strukturelt plan ved for eksempel at hæve flyafgiften betragteligt eller på et følelsesmæssigt plan.
- Hvis man går rundt og oplever klimaubehag og faktisk har mærket, at klimakrisen også handler om en selv, bliver det nemmere at flyve mindre eller slet ikke, fordi man ikke længere har en distance til det.
Solveig Roepstorff oplever også, at det psykologiske begreb "returneringseffekten" også tit kommer i spil, når personer har det dårligt med at flyve.
- Her går man for eksempel og opgør, hvor meget man har gjort for klimaet i lang tid, siger hun.
Det kan for eksempel være at sortere sit skrald, cykle eller tage offentlig transport. Små, hverdagsagtige klimahandlinger.
- Og så fortjener man altså også virkelig at slappe af nu, er logikken ifølge Solveig Roepstorff.
Den tanke går bare meget sjældent, hvis vi snakker hardcore regnskab, mener hun.
- Den handling, man foretager sig som belønning, overstiger langt den nærmest ikkeeksisterende udledningsmæssige gevinst, der var ved det andet.
- Vi overvurderer generelt alle sammen vores indsats og undervurderer vores udslip.
Solveig Roepstorff plæderer for, at man kunne komme noget af den returneringseffekt til livs, hvis prisen på flybilletter afspejler det, det koster i CO2-udledning i form af afgifter.
Den daværende Socialdemokratiske regering ville pålægge danskerne end flyafgift på 13 kroner. En afgift på det niveau vil slet ikke rykke nok, sagde en økonomiprofessor sidste år.