Øf og grynt i staldene vil forstumme. I stedet kommer der en raslen fra bjerge af bælgfrugter, der køres ind fra marken.
Det er lyden af et generationsskifte på Heinemosegaard på Midtsjælland, der er ved at lægge sit landbrug radikalt om.
Svineproduktion har været hovederhvervet siden 1960'erne for familien Pedersen, der har ejet gården i ni generationer.
Men på vej mod den 10. generation skal der ske noget nyt. Økologiske bælgfrugter er den nye kurs.
- Grise har måske aldrig sagt mig helt så meget, fortæller 28-årige Mathias Pedersen, der efter planen skal tage over fra sin far, Klaus Pedersen.
I dag er der 1.700 søer på gården, hvilket gør den til et større svinelandbrug. Men til næste sommer er de alle solgt.
Ærter, linser, hestebønner og andre planter skal i stedet fylde på markerne og i siloerne – og være med til at afløse noget af vores høje kødforbrug.
- Det er megaspændende, at man kan være med til at skubbe samfundet i den retning med planteprotein, siger Mathias Pedersen.
Stor klimagevinst
Landbruget optager næsten 60 procent af Danmarks areal. Og langt hovedparten bruges til at holde dyr og ikke mindst at dyrke foder til dem.
Så netop at gå fra at producere kød til plantebaseret menneskemad er noget, der kan gøre en stor forskel for klimaet og miljøet i Danmark.
Det fortæller Christian Bugge Henriksen, der forsker i omstillingen af vores landbrug og fødevaresystem på Københavns Universitet.
- Det er jo uden sammenligning meget mere effektivt at dyrke planter direkte til mennesker end først at dyrke det til foder, som så skal bagefter spises af nogle dyr, som så skal spises af mennesker, siger Christian Bugge Henriksen.
- Det vil sige, at vi skal bruge mindre gødning, som giver lattergas-emissioner. Og så er der selvfølgelig også metan-emissioner fra dyrene, man også sparer på, siger Christian Bugge Henriksen fra Københavns Universitet.
Men det er ikke det samme som, at det er nemt for et landbrug at lægge om til bælgfrugter.
- Der mangler noget efterspørgsel. Og så skal vi have lavet alternativer til kød, som gør det let for forbrugerne at foretage den her omstilling. Der skal vi først og fremmest sørge for, at de smager godt, og at det er let, siger forskeren.
Afgift og weekend
På Heinemosegaard er håbet, at man har fundet et hul i markedet. Men Klaus Pedersen indrømmer også, at han er lidt nervøs for omlægningen fra gris til planter.
- Man kan sagtens være i tvivl, når man ligger om natten og tænker på det. Men der er ikke så mange, der kan lave det i Danmark, så vi ser det som det nye, der kommer. Så bare det bliver en nogenlunde forretning, så skal det nok gå, siger Klaus Pedersen.
Med til at tippe vægten har også været den kommende klima-afgift på landbruget, som politikerne lige nu barsler med.
Med en årlig udledning på godt 6.000 tons CO2 frygtede Klaus Pedersen en fremtidig afgift på mange millioner kroner.
- Vi er bange for, at det bliver for dyrt i svineproduktionen. Så derfor vælger vi at gøre det nu, siger landmanden.
Så afgiften giver faktisk en klima-effekt allerede?
- Det kan man da sige, at den gør for vores vedkommende. Men det er simpelthen et generationsskifte, at vi bare vælger at tage nu, siger Klaus Pedersen.
Han glæder sig nu til at se sønnen tage over og arbejde med jorden på en måde, han brænder for.
Og så ser han også nogle personlige fordele ved at skille sig af med grisene.
- I svineproduktionen er der jo 365 dage, hvor det skal passes. Med det her kan vi måske slukke fredag og starte op igen mandag morgen, siger Klaus Pedersen.