Tidligere fremgik et andet citat fra Henrik Bertelsen vedrørende kommunernes tidshorisont, som ikke var helt præcis. Artiklen er opdateret med nyt citat.
Historisk.
Det ord går igen og igen (og igen), når politikerne skal omtale den grønne trepartsaftale. En aftale, som skal sikre, at en stor del af Danmarks landbrugsareal omdannes til natur og skov til gavn for klima, mennesker og miljø.
Kun tiden vil vise, om virkeligheden bliver lige så historisk som de politiske planer. I så fald skal der fart på.
For om bare ét år skal alle kommunerne være klar med planer for, hvordan den grønne trepart bliver til virkelighed.
Og det er ikke planer i småtingsafdelingen, vi taler om. Frem mod 2045 skal der blandt andet plantes én milliard træer, mens 140.000 hektar med landbrugsjord - såkaldt lavbundsjord - skal udtages.
I alt skal ti procent af Danmarks areal omlægges til natur og skov. Det svarer til et areal på størrelse med Fyn.
Derfor var kommunerne mandag draget til konference i Aarhus med en række andre treparts-parter for at diskutere, hvordan de kommer hurtigst muligt ud over stepperne.
Fra talerstolen diskede den nyudpegede repræsentant for grøn trepart i KL, Birgit S. Hansen, op med en erkendelse.
- Vi er allesammen 100 procent bevidste om, hvor travlt vi har.
Pludselig havde Henrik en sø med ænder
Ude i landet findes der heldigvis steder, hvor kommunerne kan søge inspiration til opgaven. For eksempel i Vejen.
Her begyndte landmand og lodsejer Henrik Bertelsen at gøre det, politikerne drømmer om, allerede inden de viste, at de drømte om det.
I dag har han omdannet omkring 100 hektar af sin lavbundsjord til det, det oprindeligt var, nemlig vådområder.
Det betyder, at Henrik Bertelsen er stoppet med at dræne jorden, så den ikke længere kan dyrkes. Til gengæld er vandet og naturen begyndt at vende tilbage.
Lige pludselig har Henrik Bertelsen blandt andet en halvstor sø på sin grund.
- Det er jo skønt, at der kommer sådan en sø helt af sig selv, og den giver jo et fantastisk dyreliv, siger han og beretter om glæden ved både gravænder med ællinger og massevis af insekter.
Tvivler på kommunernes hastighed
Henrik Bertelsen, der udover at være lodsejer også er medlem af bestyrelsen i Landbrug og Fødevarer og var opstillet som kandidat for Konservative ved seneste kommunalvalg, tog selv initiativ til sit lavbundsprojekt for ni år siden.
Selve processen med at få det godkendt tog omkring otte år.
Når man tænker tilbage, kan man godt undre sig, men dengang var der ikke så meget snak om klimaindsats i landbruget.
Det er der i dag. Alligevel er Henrik Bertelsen ikke sikker på, at kommunerne er klar til at gennemføre projekter med den hastighed, der er lagt op til.
-Min oplevelse har været, at vi simpelthen ikke har et system - og det tror jeg stadig ikke, at vi har - der er gearet til at håndtere det her hurtigt.
Fuld af fortrøstning
Formanden for KL's Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd, ser noget mere positivt på tidshorisonten, end Henrik Bertelsen gør.
- Jeg er fuld af fortrøstning. Alle de folk, der sidder her, er vant til at arbejde med planlægning og vant til at bøje sig mod hinanden og finde samarbejde og løsninger, siger han, da DR fanger ham til konferencen.
Nogenlunde samme gejst har indfundet sig hos minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).
- 2025 bliver et vildt år. Der skal vi simpelthen tegne det nye danmarkskort: Hvor er den jord, der skal ud? Og til sidst skal hver eneste kommune i landet vedtage en omlægningsplan, siger han.
I sidste ende tror Henrik Bertelsen - ikke specielt overraskende - at det springende punkt bliver penge. Den jord, der har lav værdi, skal nok blive omlagt hurtigt, mener han.
- Men der vil også være nogen, der siger: Det er ikke attraktivt for mig med de jordpriser, der er her i området.
Natur og rent vand for 52 milliarder kroner
Så er det godt, at regeringen og de andre partier bag trepartsaftalen har fundet den store pengepung frem.
43 milliarder har regeringen selv afsat til at opkøbe og omlægge jord, mens tænketanken Kraka vurderer, at regningen for treparten løber op i 52,7 milliarder kroner. Rundt regnet 8.800 kroner per dansker.
Om 20 år har de penge, hvis alt går vel, så købt os renere drikkevand, mere natur og færre klimaskadelige gasser i atmosfæren.
Og til de landmænd, der ikke er overbevist om opgaven, har Henrik Bertelsen et klart budskab:
- Der er ingen vej udenom. De, der ikke er omstillingsparate i den verden, vi lever i, de vil forsvinde. Og jeg kommer personligt ikke til at savne dem.