Der er ikke meget liv på bunden af Marianergraven, som ligger i Stillehavet. Det er det dybeste sted på Jorden, og der er 10.994 meter op til havoverfladen.
Noget af det eneste, man finder hernede på havbunden, er for eksempel nogle hårdføre bakterier. Og så en enkelt plastikpose.
Mennesket har forurenet stort set alle dele af verdenshavene med skrald og især plastik. Der ligger affald i selv de dybeste afkroge af de store oceaner.
Det viser en database, som er etableret af det statslige japanske institut for marinbiologi, JAMSTEC. Resultaterne er beskrevet i en forskningsartikel i Marine Policy.
I undersøgelsen konkluderer forskerne, at “der er en klar sammenhæng mellem daglig menneskelig aktivitet og fjerne miljøer, hvor der ikke er direkte menneskelig aktivitet.”
- De her dybe grave er tæt forbundet med, hvad der ellers foregår i verdenshavene, siger dybhavsforsker Ronnie Glud, der er professor på Biologisk Institut på Syddansk Universitet.
Ronnie Glud har selv været med på mange dybhavsekspeditioner, og var med til at lave et studie fra den 10.554 meter dybe Japanergraven i 2011. Det var fire måneder efter jordskælvet i Japan, der ødelagde atomkraftværket Fukushima.
- Her fandt vi radioaktivt materiale og atomaffald. Dybhavsgravene fungerer som en slags depoter for verdenshavene, siger Ronnie Glud.
Flasker og malerbøtter i dybet
Det er også tydeligt at se på fotografier og videoer fra dybhavsekspeditioner, som de japanske forskere har gennemgået og lagt i den nye database. Her har de fundet 3.425 stykker affald.
Langt det meste af skraldet er plastik. For eksempel plastikposer, flasker og emballage. Dernæst er det metalgenstande og ting som malerbøtter og dåsesodavand og -øl, som er det mest almindelige affald.
Det udgør mere end halvdelen af al den skrald, som man finder på de dybe havbunde. Resten er for eksempel forskellige former for gummi, fiskeudstyr, glas, papir, tømmer og andre menneskeskabte genstande.
Rekorden for det længst dykkende stykke affald er en plastikpose, der blev fundet 10.898 meters dybde i Marianergraven under en ekspedition i 2011. Og altså tæt på det dybeste punkt på 10.994 meter.
- Måske er det endda nærmest bedre, at plasten ligger her i gravene end på et koralrev, siger Ronnie Glud.
Plast-forurening er kæmpe problem for havene
For problemet med plastforurening kan være større i andre og mere følsomme økosystemer, mener professor Ronnie Glud.
- Forurening af verdenshavene med plastik er et kæmpe problem på den store skala. Og der er masser af eksempler på, hvad plast gør ved biologien. Men det er ikke en bekymring for de dybe områder, for her er det ikke på den samme skala endnu, siger Ronnie Glud.
Men menneskelig aktivitet som for eksempel fiskeri med trawl og undervandskabler har allerede i dag indflydelse på økosystemerne i de dybe havområder, og der er grund til at se plastforureningen som en advarsel, skriver de japanske forskere i rapporten:
“Ud over disse direkte påvirkninger viser forekomsten af plastaffald, at landbaserede menneskelige aktiviter også påvirker økosystemer i dybe havområder”.