Trods alle vores vindmøller og flotte klimamål, er Danmark et af de lande i verden med det højeste klimaaftryk per indbygger.
Men det går tilsyneladende stik imod de fleste danskeres selvbillede.
Otte ud af 10 danskere tror nemlig, at Danmarks klimaaftryk er grønnere, end det reelt er. Det viser en undersøgelse blandt den danske befolkning, som Epinion har lavet for DR.
Kun to ud af 10 svarer rigtigt: At Danmarks klimaaftryk per indbygger er blandt de sorteste i verden, når man også medregner udledningerne fra vores forbrug.
- Tallene viser, at danskerne undervurderer vores klimabelastning globalt set, siger Michael Minter, der er programchef i den grønne organisation Concito.
Ifølge ham, har vi kun blik for de udledninger, der finder sted indenfor Danmarks grænser.
- Vi er ikke er tilstrækkelig klar over, hvilken påvirkning vi har ude i verden
Se DR's klimakorrespondent Thøger Kirks interviews med en række danskere i Bilka:
Når politikerne diskuterer klimapolitik og indgår aftaler om at nedbringe Danmarks udledninger, er det kun en del af vores klimaaftryk, de har fat i.
Vores officielle klimaregnskab medregner nemlig ikke udledninger fra biler, elektronik og andre varer, vi importerer fra udlandet. Heller ikke vores flyrejser er med i vores officielle klimamål.
Men fordi Danmark er et velstående land, og vi har et højt forbrug, så er vores reelle klimaaftryk på verden mere sort, end de fleste tror.
Danmark vs. Kina
Danmarks gennemsnitlige udledning af klimaskadelige drivhusgasser er 12 ton CO2 per indbygger. Det viser tal fra den norske forskningsorganisation Klima- og Miljøinstituttet NILU. Det er 43 procent mere, end Danmarks officielle klimaregnskab viser.
Og mere end dobbelt så meget som for eksempel Kina, der har et klimaaftryk på 5 ton CO2 per indbygger.
- Mange har en opfattelse af, at Danmark er en grøn frontløber. Og det er vi også i vid udstrækning, når vi kigger på de nationale udledninger. Men når vi ser på vores effekt på det globale klima, er vi langt fra at løfte vores klimaansvar, mener Michael Minter.
Tallene på tværs af verdens lande i undersøgelsen fra Norge flugter i store træk med Energistyrelsens seneste rapport om Danmarks globale klimaaftryk.
Den viser, at Danmarks udledninger fra biler, skorstene og husstande indenfor landets grænser er faldet med 44 procent siden 1990.
Men udledningerne fra vores forbrug af varer fra udlandet er ikke faldet. Faktisk er de steget med fem millioner ton CO2 i perioden.
- Det er et klart signal om, at vi bør have mere fokus på vorse globale klimaaftryk, siger Michael Minter.
Den grønne organisation Concito opfordrer partierne til at vedtage et ekstra klimamål.
- Politikerne bør sætte et mål for danskernes forbrugsudledninger de kommende årtier. De bør de gå efter en halvering af vores klimaaftryk i 2030, lyder foreslaget.
Flertal vil have nyt klimamål
Og på Christiansborg melder et politisk flertal nu, at de parate til at indføre et politisk mål for at nedbringe Danmarks udledninger fra vores forbrug af varer fra udlandet.
- Vi er nogle, af dem der udleder mest i verden per indbygger. Derfor foreslår vi, at vi får et mål om at reducere vores udledninger fra vores forbrug og nedbringe vores klimaaftryk globalt, siger Mai Villadsen, der er klimaordfører for Enhedslisten.
Også i regeringen er der ønske om et nyt klimamål.
- Moderaterne støtter, at der skal være et klimamål for vores forbrug. Vi har ikke sat procenter på. Men optimalt set bør det (udledninger fra forbruget, red.) ned, så vores forbrug afspejler det, der er bæredygtigt. Og der er lang vej, siger Karin Liltorp, der er klimaordfører for Moderaterne.
Hun mener, det bør ske "hurtigst muligt".
Regeringen har i sit regeringsgrundlag skrevet, at de vil "undersøge konsekvenserne" af at vedtage et politisk mål for at nedbringe udledningerne fra vores forbrug.
Nu svarer både Socialdemokratiet og Venstre overfor DR, at de støtter det ny klimamål.
Udfordringen er, at det på nogle punkter er ude af Danmarks hænder at nedbringe vores globale klimaaftryk. For det afhænger for eksempel af, hvor meget kul der bliver brugt i Kina til at levere strøm til de fabrikker, der for eksempel fremstiller vores smartphones.
Men omvendt er det muligt at vedtage politiske tiltag, som nedbringer udledningerne fra vores forbrug, ifølge Concito.
DF kæmper imod
For eksempel bør politikerne gøre det lettere og billigere at reparere ting, så vi ikke skal købe nyt, når varer går i stykker. Kød skal pålægges en CO2-afgift, fordi det har et stort klimaaftryk dyrere, og grøntsager bør blive billigere. Og det skal være billigere at vælge tog og elbil, så det bliver lettere at vælge fly og brændstof-biler fra.
Forslaget om et nyt klimamål møder dog modstand fra Dansk Folkeparti.
- Det ville være at sætte kikkerten for det blinde øje, mener Morten Messerschmidt, formand og klimaordfører for Dansk Folkeparti.
- Det vigtige er jo at få det nedbragt udledningerne i produktionen. Derfor skal man ikke fokusere på, hvor varerne bliver solgt henne. Vi skal stille nogle stærkere krav til Kina, så de nedbringer deres udledninger, siger han.
De rige forurener mest
Moderaternes klimaordfører afviser, at det kommer til at ramme danskerne.
Risikerer I ikke, det går ud over vores forbrug, hvis vi skal skal have sådan et mål?
- Jo, men jeg tror den grønne omstilling kommer til at kræve noget af os alle sammen. Og så skal vores forbrug bare være anderledes. Det er ikke sådan, vi ikke skal forbruge. Men så kan det være, vi skal købe varer af højere kvalitet, der holder længere tid. Og vi skal væk fra at købe de varer, der sviner mest, lyder det fra Karin Liltorp, Moderaternes klimaordfører.
Det er dog ikke alle danskere, der bør have lige sort samvittighed.
Forskningen viser, at de rigeste 10 procent i Danmark udleder fem gange så meget per indbygger, som danskerne med de laveste indkomster, viser tal fra Paris School of Economics.
- Indkomst-niveauet betyder meget for, hvor meget vi hver især belaster klimaet, understreger Michael Minter.