Det er i stalden og på marken - og ikke i køledisken i supermarkedet - at der skal lægges en klimaafgift på landbruget.
Det er nemlig en langt smartere måde at gøre det på, siger økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet.
Han er formand for en ekspertgruppe, der har fået til opgave at se på mulighederne for en CO2-afgift på landbruget.
Onsdag har han og resten af gruppen fremlagt deres mange beregninger på, hvordan man bedst og mest effektivt får landbruget til at blive mere klimavenligt.
Det er en opgave, regeringen har stillet, fordi landbruget skal bidrage til at nå Danmarks klimamål.
- Målet er at få udledningerne ned. Det er det, vi skal, siger Michael Svarer.
Landbrugets klimaforurening har nemlig været stort set uforandret i de seneste ti år.
14 gange større effekt
Udover CO2-afgiften på selve landbrugsproduktion har ekspertgruppen også fået til opgave at se på, om der kan lægges en afgift på varer ude i køledisken.
Men den idé afviser ekspertgruppen.
For ifølge dem vil en afgift i køledisken på 750 kroner per ton CO2 kun give en samlet besparelse for det danske samfund på 0,2 millioner ton i 2030.
Omvendt vil samme størrelse afgift, men lagt på produktionen, spare 2,8 millioner ton CO2 i 2030, regner ekspertgruppen sig frem til.
- Det er altså en 14 gange så potent afgift, konkluderer Michael Svarer.
Han forklarer den store forskel med, at en afgift i køledisken ikke ville påvirke de mange kilo svinekød og liter mælk, som det danske landbrug eksporterer.
Samtidig er den svær at arbejde med, fordi man ikke har tal for, hvad de forskellige fødevarer i butikken har af klimaforurening.
- Det er svært at vide, hvad klimabelastningen er på en Dr. Oetkers pizza nede fra Bayern. Hvis du ikke ved det, så skal du bruge gennemsnitstal (for branchen, red.). Og så har producenten ikke et incitament til at være mere klimavenlig, siger Michael Svarer.
Udledningen fra for eksempel køers bøvser og gødning på marken er lettere at beregne - selv om der også er usikkerhed her.
Lidt dyrere kød og mælk
Ekspertgruppen har præsenteret tre forskellige modeller for, hvordan en afgift kan se ud.
Der kan være tale om 750 kroner, 375 kroner eller 125 kroner per ton udledt CO2.
Og selv hvis afgiften vil blive lagt på landbruget og ikke direkte på køledisken, vil den snige sig ind på prisskiltet.
Hvor store prisstigninger, der er tale om, afhænger af modellen.
I den dyreste model vil der være tale om en merpris på omkring ti procent på oksekød, knap to procent på grisekød og knap fem procent på mælk, mener ekspertgruppen.
Det svarer til, at en indkøbskurv med et halvt kilo hakket okse, et halvt kilo hakket gris og en liter mælk vil gå fra at koste 93 kroner til 98,70 kroner.
Det sker dog først i 2030, når afgiften er fuldt indfaset. De første tre år er der ikke lagt op til afgifter.
Hvis politikerne vælger en af de andre modeller, vil prisstigningerne desuden være noget mindre.
Og det er netop op til politikerne, hvordan det i sidste ende skal se ud.
Ekspertgruppens anbefalinger tages nu med over i den såkaldte grønne trepart, hvor regeringen vil forhandle videre med landbruget og fagforeningerne.
Derefter skal der laves en politisk aftale, som tidligst forventes at falde på plads til sommer.
Landbrugets udledning falder ikke
Landbruget skal til at betale afgiften for at hjælpe med at nå hele Danmarks klimamål. Ifølge klimaloven skal den samlede klimaforurening falde med 70 procent i 2030 – målt mod 1990.
Mens det går fremad i resten af samfundet med den grønne omstilling, er det gået i stå i landbruget. Det siger Mikael Skou Andersen, der er professor i miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.
- Landbruget er en meget stor udleder af drivhusgasser, hvor der faktisk ikke rigtig er sket nogen nedbringelse gennem mange år, siger Mikael Skou Andersen.
De sidste ti år har landbruget kun reduceret sin udledning med 0,4 procent, og udledningerne forventes faktisk at stige i de kommende år.
Til sammenligning er Danmarks samlede udledninger faldet med 25 procent i den periode – og de har kurs mod at fortsætte nedad.
Også for at leve op til EU's klimamål skal der ske noget i landbruget. Ellers risikerer Danmark store bøder.