- Det er rigtig fornuftigt for den grønne omstilling.
Sådan lyder det fra Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, om at European Energy får lov til at opføre 16 vindmøller i havet syd for Kalundborg.
Elnettet er delt i to landsdele.
Netop på Sjælland er der mindre grøn energi fra sol- og vindanlæg end i det jyske elnet, der i mange år har fået masser af vindstrøm fra møller i det forblæste Vestjylland.
Derfor er der brug for de 240 MW fra vindmøllerne i Jammerland Bugt, mener professoren.
- Det øger mængden af vindmøllestrøm med 15 procent i Østdanmark med ét slag, og derfor øger det vores vores strategiske forsyningssikkerhed, forklarer han.
European Energy forventer at kunne tilslutte vindmøllerne til elnettet i 2029. Allerede nu har selskabet arbejdet på projektet i mere end 10 år.
Slut med først til mølle-ordning
European Energy ansøgte om at sætte møllerne op som led i Åben Dør-ordningen, hvor energiselskaber kunne lægge beslag på et havområde.
I mange år gik det stille med udviklingen, men pludselig så havvind ud til at blive en langt bedre forretning end tidligere.
Så fik energiselskaber travlt med at komme først til mølle til arealer over hele landet. Det fik regeringens embedsværk til at vurdere, at der kunne være tale om ulovlig statsstøtte at lade én virksomhed få særret til ét havområde.
Alligevel gav Energistyrelsen enkelte projekter lov til at leve videre. Det var de gamle projekter, der har været undervejs i mange år, heriblandt Jammerland Bugt.
Sideløbende har politikerne sat gang i sit eget havvindsudbud, hvor selskaberne skal konkurrere om at få lov til at sætte vindmøllerne op.
Der er bare et problem.
Udbuddet for tre havvindparker på hver 1 GW i Nordsøen blev et flop.
Ekspert vil afvente udbud for Kattegat og Østersø
Ingen ville konkurrere på de vilkår, staten havde tilbudt. Det stiller det oplagte spørgsmål, om den type projekt, som European Energy nu får lov til at sætte op, er en mere oplagt vej frem.
Det er Brian Vad Mathiesen ikke klar til at sige.
Der er forskel på at bygge vindmølleparker i Nordsøen og syd for Kalundborg, påpeger han.
Vindmøllerne ved Kalundborg er med god havbund og tættere på kysten og elnettet, så de er billige at sætte op. Det gør det nemmere at få god økonomi i det projekt. Samtidig var der andre vilkår for vindmølleparkerne i Nordsøen, blandt andet statsligt ejerskab på 20 procent.
- Vi skal evaluere Nordsø-udbuddet, og så skal vi se, hvad der sker med det nye udbud, der kommer i Østdanmark her i løbet af de næste måneder, siger Brian Vad Mathiesen.
Han henviser til, at anden del af det store statslige havvindsudbud mangler at blive afgjort. Først 1. april er der frist for at byde ind på tre havvindparker i Kattegat og Østersøen.
- Bagefter det, så tror jeg, at det er fornuftigt at tage stilling til både, hvad der skal ske kystnært, men også med de her andre udbud, siger Brian Vad Mathiesen.
Kystnære møller møder udfordringer
Her kommer vi ind på en helt særlig forskel på Jammerland Bugt-projektet og det statslige udbud.
Vindmøllerne ved Kalundborg er seks kilometer fra kysten, altså kystnært. Det står i kontrast til havvindmøllerne i de udbudte statslige projekter, som er længere fra land.
Når møllerne står tæt på kysten, er der andre udfordringer. European Energy havde også arbejdet på at sætte vindmøller op ved Omø, syd for Sjælland, men droppede for knap et år siden projektet på grund af naturhensyn. Smålandsfarvandet, hvor møllerne skulle stå, er beskyttet af hensyn til det fuglelivet.
Ved Jammerland Bugt må møllerne kun snurre langsomt i sommerhalvåret efter solnedgang ved lav vindhastighed, fordi vingerne ellers risikerer at smaske livet ud af flagermus, der jager insekter ude på havet. Derudover skal European Energy overvåge og beskytte dyr i havet, såsom marsvin.
Den anden udfordring går oprejst på to ben og bor på land.
Vindmøller tættere på kysten mødes oftere af lokal modstand. Det er også tilfældet ved Kalundborg, hvor nogle borgere har bekæmpet projektet.
Brian Vad Mathiesen noterer sig dog, at vindmøllemodstanden også har været drevet af sommerhusejere, der ikke har fast bopæl i kommunen.
Generelt ser han et behov for, at lokale borgere får en fornemmelse af at få en gevinst ud af vindmøllerne. Det kan være lokalt ejerskab, og at den grønne strøm bruges lokalt.
- Det er helt klart, at lokal opbakning til projekterne er øget, hvis man har en god lokal proces, gerne med det lokale byråd, men også hvis der er et lokalt ejerskab fra virksomheder og borgere, der bor lokalt, siger Brian Vad Mathiesen.
- Det er også den tankegang, vi skal ind på. At vi skal bruge strømmen mere lokalt.
Han opfordrer til at slå koldt vand i blodet.
- Med den debat, vi har lige nu, lyder det til, at hvis ikke vi får mere havvind inden for 3-4 år, så falder det hele sammen. Det er ikke sandt. Vi har 65 procent vindmøllestrøm og solcellestrøm i vores energisystem, siger Brian Vad Mathiesen.
Ergo er der tid til at planlægge den nødvendige vindmøllestrøm, både langt ude til havs, tæt på kysten eller på land, mener han. Det betyder dog en forskel på prisen, hvad politikerne ønsker at satse på.
Det er European Energy, der primært ejes af milliardæren Knud Erik Andersen, som nu har fået tilladelsen til at opføre havvindmøllerne. European Energy har fortalt, at de frasælger størstedelen af ejerskabet til det franske energiselskab TotalEnergies, som de vil opføre havvind i Nordeuropa sammen med.
De frasælger også majoriteten af Lillebælt Syd-vindmølleparken, som European Energy vil opføre i samarbejde med TotalEnergies og Sønderborg Kommunes forsyningsselskab. Dette projekt med 165 MW er også kommet i stand via Åben Dør-ordningen.
European Energy skal selv betale for at få strømmen ført i land, og så skal de på et senere tidspunkt indgå en aftale med Energinet om at få strømmen ført ind i elnettet.
Der mangler fortsat afklaring på flere Åben Dør-vindmølleparker. Forsyningsselskabet Hofor, der er ejet af blandt andet Københavns Kommune, har flere projekter, blandt andet i Køge Bugt, men fremtiden for disse mangler at blive endeligt fastlagt.