Der er stadig dage, hvor vinden niver kinderne flammende røde, hvor cykellåsen lirkes op med en sjat kogende vand, og hvor lyden af knust is under støvlehælen skærer sprødt gennem den glasklare luft.
Dage hvor temperaturen går i minus, og trangen til uldent undertøj går i plus. Men der er blevet markant færre af dem.
De seneste ti år har antallet af dage i vintermånederne med frostgrader været mere end halveret som en konsekvens af den globale opvarmning.
I snit har vi mistet 21 vinterdage under frysepunktet.
Det konkluderer en rapport fra forskningscenteret Climate Central. Dermed er Danmark et af de 123 lande i undersøgelsen, der er hårdest ramt. Og det kommer ikke bag på meteorolog og vejrvært på DR, Mikael Jarnvig.
- Vi har jo ikke vinter mere.
Mikael Jarnvig har beskæftiget sig indgående med vejret siden 1976 og på en dag som i dag med skyer, stedvise byger og 10 grader, er hans beskrivelse af årstiden måske meget rammende.
- Efteråret varer jo helt til foråret. Vinteren er mere eller mindre afskaffet.
Det er nok ikke noget, de fleste og heller ikke den erfarne vejrvært, lægger mærke til i hverdagen. Udsvingene i vejret er simpelthen for store, og temperaturskredet for langsomt.
- Men de gange, hvor jeg har tænkt, at 'nu er det rigtig koldt, nu er det vinter' - det er mere end 25 år siden, siger han.
Tilbage i 1996 var vinteren både lang og kold og blev en såkaldt isvinter. Bilister sneede inde i deres biler og danske søer og farvande frøs til i ugevis.
Man kunne køre til og fra Limfjordsøen Egholm i bil, mens statens tre isbrydere dengang alle sejlede næsten uafbrudt.
- Jeg løb på skøjter på Damhussøen og på søerne inde i København. Og der skal det alligevel være ret koldt i lang tid. Det er det sidste rigtige vintervejr, jeg kan huske, siger Mikael Jarnvig.
I København står det faktisk værre til. Hvor Danmark på landsplan har mistet 21 vinterdage med minusgrader, har København mistet 25, ifølge Climate Central.
Trussel mod kartoflen
Nogle kan måske have glæde af, at Kong Vinter er ved at abdicere, men det kan hurtigt blive et problem også for andre end danske langrendsløbere og kælke-glade unger.
For på mange af de marker, der gennem årene har lagt løjper til bobslæder i hobetal, er der faktisk brug for minusgraderne.
Det fortæller en af landets førende eksperter inden for klima og landbrug Jørgen E. Olesen, som er institutleder og professor ved Aarhus Universitet.
Dele af landbruget har nemlig brug for frost. Eksempelvis når det kommer til kartoflen, som der faktisk bliver dyrket flere og flere af.
- Når du høster kartoflerne, er det ikke alle, du får med hjem, og uden frost kan de ligge og overvintre. Og de kan bære sygdomme som kartoffelskimmel og nematoder med sig, som kan gå ud over næste års høst, siger Jørgen E. Olesen.
Frosten tager også gerne livtag med bladlusene, men uden frost bliver de små, lysegrønne skadedyr ved med at formere sig. De kan både angribe planterne og sprede andre sygdomme i korn. Sygdomme man så er nødt til at sprøjte for at bekæmpe.
- Det øger behovet for meget kemi ganske betydeligt. Det er i modstrid med vores intentioner med at slippe af pesticider og kemi.
Og klimaændringerne får vi, 'uanset om vi hyler og skriger', siger Jørgen E. Olesen.
- Derfor er vi nødt til at finde andre afgrøder og forædle planterne til at være mere tolerante, siger professoren.
Vinteren balancerer på nul
Uanset om man synes, det er godt eller skidt, at vi ser lidt færre døgn med minus i vintermånederne, har det en enkelt årsag.
- Danmark er et godt eksempel på, hvordan klimakrisen fører til betydeligt varmere vintre på den nordlige halvkugle, lyder det fra Kristina Dahl, som forsker og vicepræsident for videnskab hos Climate Central.
Hos DMI mener de, man skal være varsom med at konkludere noget om klimaet på 10 års data.
- Når det er sagt, så har der rigtigt nok ikke været lange, kolde vintre i løbet af de seneste 10 år, siger Martin Olesen, der er klimaforsker ved DMI.
Kigger man i data tilbage fra før industrialiseringen, der hvor afbrændingen af kul, olie og gas virkelig tog fart til skade for klimaet, er udviklingen den samme.
I slutningen af 1800-tallet i Danmark havde vi omkring 100 frostdøgn på hele året. Nu er vi nede på 60 over hele året og ikke kun koncentreret i vintermånederne sådan, som Climate Central gør det op.
Men selv hvis den globale temperatur fortsætter med at stige med to, tre eller fire grader, vil vi stadig se frost i Danmark, forklarer Martin Olsen. Men en hel del mindre.
Temperaturen i Danmark kan svinge mere end 20 grader på et døgn, og vi har i nyere tid oplevet døgn med under minus 20 grader, så hvis vi skal miste frosten helt, skal den globale gennemsnitstemperatur stige mere end 10 grader, og det er der trods alt ikke noget, der tyder på, kommer til at ske.
Men når vi op på det, forskerne lige nu kalder det høje scenarie for den globale opvarmning, nemlig omkring fire grader, vil vi i Danmark stå tilbage med cirka 20 dage med frost på et helt år, lyder vurderingen fra DMI.