Dansk energigigant sælger sig som grøn, men i kulissen presser de på for at bygge kontroversielt kraftværk

Det er entydigt en dårlig idé, lyder kritikken fra eksperter.

Mens Ørsted er kendt for at bygge havvind og føre an i den grønne omstilling, forsøger virksomheden nu at forlænge levetiden for den mere omdiskuterede del af sin forretning.

Det viser en aktindsigt, DR har fået.

Det tidligere kulkraftværk Studstrupværket nord for Aarhus laver i dag el og varme til aarhusianerne ved at brænde biomasse, primært i form af træ. Det er en stærkt kritiseret form for energi og noget, politikerne i Aarhus gerne vil væk fra. Så når Studstrupværkets kontrakt med Aarhus udløber om fem år, er det planen, at det skal udfases mest muligt i det østjyske.

Alligevel presser energigiganten Ørsted nu på for at få lov til at opføre et nyt kraftværk med biomasse der, hvor Studstrupværket ligger nu.

Allerede få timer efter at den nye borgmester i Aarhus, Anders Winnerskjold, var blevet udpeget, fik han den første mail fra Ørsted. De ville gerne mødes hurtigt og vende fremtiden i Studstrup.

Ørsted fik tilbudt et møde med to af kommunens embedsmænd, men det var ikke nok. Ørsted forsøgte sig igen med borgmesteren nogle uger efter, hvor planerne for kraftværket blev uddybet. Denne gang var det med personlige underskrifter fra to Ørsted-direktører.

Forkert retning

Af aktindsigten fremgår det, at Ørsted vil bygge et nyt kraftvarmeværk i Studstrup - altså fortsætte med at brænde biomasse af for at sælge el og varme. Stik imod den politiske retning.

Det møder kritik fra Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

- Det er entydigt en dårlig idé. Hvis vi satser på at tage mere biomasse ind i varmeforsyningen, så har vi ikke forstået, hvad det er for en udfordring, vi står overfor, siger han.

Det nuværende værk brænder hovedsageligt træ af, men Ørsted oplyser til DR, at det nye kraftværk ‘primært’ skal fyre med halm.

Men halm gør det ikke til en meget bedre idé. Sådan lyder det fra Karsten Capion, senioranalytiker ved den grønne tænketank Concito.

- Vi har generelt behov for at brænde færre ting af i Danmark herunder biomasse. Derfor har vi svært ved at se ideen i at bygge nye værker, siger han.

Løsningen er i stedet at lave varme til de danske stuer og brusekabiner med strøm fra vindmøller og solceller eller overskudsvarme fra industri og forbrændinger, siger eksperterne. Og så skal biomasse som halm og træ gemmes til eksempelvis der, hvor der skal meget høje temperaturer til, og hvor el ikke kan klare jobbet.

- Som i cementproduktionen, der er vanskelig at elektrificere, siger Karsten Capion videre.

Biomasse kan også bruges til at lave grønne brændstoffer som biogas. Og faktisk er der en chance for, at biomasse bliver mere og mere populært. Derfor kan et anlæg som det, Ørsted lobbyer for i Aarhus, faktisk risikere at gøre varmeprisen højere, mener Karsten Capion.

Forkert fangst

Energigiganten Ørsted vil også indfange CO2 fra det halmfyrede kraftvarmeværk, så den ikke fiser ud i atmosfæren til skade for klodens klima.

Det vil de med såkaldt CO2-fangst, som Danmark flere steder satser på, men et nyt kraftvarmeværk i Studstrup er ikke det rigtige sted at bruge den dyre teknologi ifølge professor Brian Vad Mathiesen. Netop den investering vil gøre, at værket vil skulle køre nærmest hele tiden og ikke bare dække de huller, som perioder uden vind og sol vil give, vurderer han.

- Vi har ikke brug for noget, der kører 24/7, som det ville, hvis man laver et anlæg med CO2-fangst, siger Brian Vad Mathiesen.

- Det låser os fast i et for højt biomasseforbrug.

Det er helt skævt, mener han, hvis kraftvarmeværket også skal køre om sommeren, hvor der ikke er samme behov for varme.

På Rådhuset mener borgmester Anders Winnerskjold heller ikke, et nyt kraftvarmeværk er lige i øjet.

- Jeg har stor respekt for, at Ørsted også skal drive en forretning, men jeg ser bare ikke for mig, at vi skal fyre endnu mere biomasse af i Aarhus. Det er er faktisk noget af det, vi skal reducere og så se på andre teknologier, siger Anders Winnerskjold.

Anders Winnerskjold (S) har overtaget borgmesterposten i Aarhus efter Jacob Bundsgaard (S). (Foto: © Bo Amstrup, Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

- Vi tror på, at vi kan sikre fremtidens fjernvarme både sikkert og grønt af andre kilder end at brænde mere biomasse af.

DR har gennem længere tid været i kontakt Ørsted, men energikæmpen ønsker ikke at stille op til interview om planerne.

De skriver i stedet i en mail, at projektet stadig er i en tidlig fase.

- Vi vurderer klart, at projektet vil bidrage til at styrke forsyningssikkerheden og sikre en lav og stabil varmepris for borgerne i Aarhus. Samtidig bidrager det til at indfri Danmark og Aarhus' klimamålsætninger, lyder det fra Ole Thomsen, der er chef for Ørsteds kraftværker.

DR har spurgt, om kraftværket også vil kunne blive fyret med træ. Her svarer Ørsted, at de vil have en nødløsning, så de kan fyre med andet end halm, hvis der er mangel på ballerne.

Ørsted svarer ikke på, hvad de vil stille op med varmen om sommeren, hvor der ikke er samme behov for den i de aarhusianske huse.

Forsyningsselskab klar i mælet

Spørgsmålet er så, om man hos aarhusianske forsyningsselskab Kredsløb, som ville skulle aftage varmen fra Ørsteds anlæg, har brug for energien fra et nyt kraftvarmevæk i Studstrup?

Svaret er kontant.

- Nej, det har vi ikke.

Det siger Bjarne Munk Jensen, der er administrerende direktør i Kredsløb, der er ejet af kommunen. Han henviser til, at politikerne vil have biomassen reduceret så meget som muligt.

Han peger i stedet på vedvarende energikilder som geotermisk varme, varme fra spildevand, havvandsvarmepumper og luft-til-vandvarmepumper.

CO2-fangst er Bjarne Munk Jensen til gengæld meget glad for. Men ikke, hvis man er nødt til at brænde halm af i perioder, hvor man ikke rigtig har brug for varmen, for så at kunne indfange CO2'en. Det frygter han vil ske, hvis Ørsted bygger et nyt kraftvarmeværk.

- Jeg anerkender selvfølgelig, at kunne man fange CO2'en er en god ide, men at brænde halm af kun for at fange CO2 om sommeren – det er måske ikke den bedste ide.