I snart et år har store del af verden stået stille på grund af coronakrisen, og det har fået vores udledning af drivhusgasser til at falde med syv procent i perioden.
Det lyder som en god nyhed, men den er desværre ikke god nok, for verden er på vej mod en temperaturstigning på over tre grader.
Det viser den årlige klimarapport, Emissions Gap, fra FN's Miljøprogram (Unep).
- Vi kan se, at det vi kalder emissionsgabet er samme størrelsesorden, som det var sidste år. Så der er ikke sket noget videre på det område.
Det siger Anne Ollhoff, der er medforfatter på rapporten og strategichef på det danske Unep DTU Partnership, som rapporten er lavet i samarbejde med.
Rapporten gør hvert år status over, hvor stor gabet er mellem, hvor meget verdens lande lige nu gør for at undgå global opvarmning, og hvor meget de burde gøre, hvis temperaturerne ikke skal stige mere en halvanden og maksimalt to grader i år 2100.
I rapporten fremgår det, at effekten af coronakrisen kun vil føre til en sænkelse af temperaturstigningerne på 0,01 grader.
- Det vil være et lille bløp i det samlede budget, siger Anne Ollhoff.
Koralrev forsvinder
Hvis temperaturerne ikke skal stige mere end to grader i år 2100, skal de globale klimaambitioner være tre gange større, end de er på nuværende tidspunkt, viser Unep-rapporten.
Og skal temperaturerne kun stige 1,5 grader, skal de hæves fem gange.
FN's klimapanel har tidligere vist, hvordan de højere temperaturer forandrer verden.
Panelet har blandt andet slået fast, at ud over smeltende ismasser, havstigninger og flere ødelæggende orkaner og tørke, vil en temperaturstigning på 1,5 grader betyde, at 70 procent af verdens koralrev forsvinder.
Stiger temperaturen to grader, gælder det alle koralrev.
Et lille håb i lyset af corona
Selv om det altså ser sort ud, er der også lyspunkter i rapporten.
Det kan nemlig lade sig gøre at undgå en stor del af temperaturstigningerne, hvis verdens lande vælger at bruge de mange penge, der bliver fundet frem til genopretning efter corona, på grøn omstilling.
- Det kommer til at have enormt stor betydning, hvordan man designer de her genopretningspakker i forhold til, om vi kan lukke det her gab i CO2-udslippet, siger Anne Ollhoff.
Sker det ikke, bliver det svært løse klimaproblemet.
- Jeg er bekymret for, at hvis vi ikke gør noget helt anderledes nu og de næste ti år, så har vi faktisk afskrevet os muligheden for at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader i det her århundrede, siger Anne Ollhoff.
I rapporten er de genopretningspakker, der allerede er sat i værk, blevet vurderet, og her ser det ikke for godt ud.
- Det er meget få lande, der har bare en lille del af deres samlede genopretningspakker, som virkelig støtter grøn omstilling, siger Anne Ollhoff.
Kina og Japan rykker
Samtidig er der dog sket en masse på den globale klimapolitiske scene, som kan få stor betydning.
Flere af de store udledere - blandt andet Kina og Japan - har i år meldt ud, at de vil være CO2-neutrale i midten af århundredet.
- Det gør en kæmpe forskel, hvis det rent faktisk bliver omsat til handling på kort sigt, siger Anne Ollhoff.
For at det kan blive rigtig godt, skal verdens andenstørste udleder - USA - dog også helst melde et ambitiøst mål ud.
- Med den nye administration (valget af Joe Biden til præsident, red.), der kommer i slutningen af januar, er der store forhåbninger om, at de kommer med på vognen, siger Anne Ollhoff.