Hvis du har fulgt bare lidt med i nyhedsstrømmen den seneste tid, har du formentlig opdaget, at store dele af Australien står i flammer.
Du ved måske også, at de australske naturbrande er blandt de værste, kontinentet nogensinde har oplevet. At mindst 25 mennesker er døde, og omkring 2.000 hjem er brændt ned til grunden.
Måske har du også hørt nyheden om, at mere end en milliard dyr kan være døde eller set videoen af en desperat og dehydreret koala, der stik mod sin vilde natur opsøger en cyklist for at få vand.
Omfanget af det australske flammehav er så voldsomt, at det er næsten umuligt at begribe.
Men vi kan ligeså godt prøve at forstå det.
For brandene er et varsel om, hvad der venter i en fremtid, hvor verden bliver varmere og varmere på grund af klimaforandringer.
Det siger den amerikanske klimaprofessor Christopher Field, der er direktør for Stanford Universitets Forskningsinstitut for Miljø og som fra 2008-2015 havde en ledende rolle som såkaldt co-chair for FN’s klimapanel, IPCC.
- I de områder, der allerede i dag er udsatte i forhold til brand, bliver risikoen større i fremtiden på grund af øget varme og tørke, som både forlænger brandsæsonen og giver mere brændstof til brandene (tør vegetation, red), siger han.
Det gælder både i Australien og i andre dele af verden. For eksempel i Californien, hvor skovbrande raserede i efteråret sidste år og i Middelhavsområdet, hvor blandt andet Spanien og Grækenland blev hårdt ramt i 2019 og 2018.
Naturbrande er almindelige, men ikke denne gang
Naturbrande - som buskbrande og græsbrande - er helt almindelige i Australien. De er en integreret del af kontinentets økosystemer, og mange plantearter er afhængige af brandene for at kunne spire og vokse på ny.
Men omfanget af denne sæsons brande er langt fra almindeligt. Et samlet område på mere end 100.000 kvadratkilometer er blevet indtaget af ild.
Danmark har (uden Grønland) et areal på knap 43.000 kvadratkilometer.
Samtidig er brandene startet usædvanligt tidligt.
Allerede i september udsendte Australiens Meteorologiske Bureau (BOM) en advarsel om alvorlig brandfare for det sydøstlige Queensland og det nordøstlige New South Wales, som er den mest folkerige delstat i Australien.
September er Australiens første forårsmåned, og normalt opstår store brande i New South Wales, hvor brandene har været værst, først senere på foråret og hen over sommeren.
Men 2019 har været et ekstraordinært varmt og tørt år i Australien. Faktisk det varmeste og tørreste, der nogensinde er registreret på kontinentet. Det viser tal, som BOM offentliggjorde torsdag.
Klimaforandringer bringer brænde til bålet
Og nu bliver det vigtigt at skelne mellem vejr og klima.
For dette års voldsomme brande skyldes først og fremmest en kombinationen af vejrforhold.
Det fortæller den amerikanske klimaforsker Zeke Hausfather, der er direktør for klima og energi ved forskningscentret The Breakthrough Institute.
To af årsagerne til det ekstraordinære vejr i 2019 skal findes i vejrfænomenerne Indian Ocean Dipole og Southern Annular Mode.
- Naturlig variation i vejret spiller så afgjort en rolle for de ekstreme vejrforhold i 2019, der skabte betingelserne for de voldsomme brande. I en verden, hvor gennemsnitstemperaturen i fremtiden bliver varmere, vil der både være år med hedebølger og kulderekorder, siger Zeke Hausfather.
Men klimaforandringer bringer ekstra brænde til bålet de år, hvor temperaturerne i forvejen er skyhøje.
- Klimaforandringer skaber ikke brande i sig selv, men de er medvirkende til at skabe forhold for brande, der bliver større og mere destruktive, siger Zeke Hausfather.
Klimaforskere har advaret i årevis
Ifølge Zeke Hausfather er det usandsynligt, at 2019-hedebølgen i Australien ville være forekommet i en verden, der ikke allerede var under opvarmning.
Christopher Field er enig.
- Vi ved, at 2019 er det varmeste år, der nogensinde er målt i Australien. Vi ved også, at gennemsnitstemperaturen i Australien er steget, og at den dominerende årsag hertil er klimaforandringer. Disse fakta peger på, at klimaforandringer har spillet en rolle i forhold det meget varme 2019, siger han.
På trods af både varme, tørke og tidlig advarsel fra Australiens Meteorologiske Bureau om en voldsom brandsæson virker katastrofens omfang til at være kommet fuldstændig bag på premierminister Scott Morrison.
Premierministeren, der er kendt som fortaler for Australiens enorme kulindustri og for sine mangelfulde ambitioner på klimaområdet, er kommet under heftig kritik fra blandt andet brandfolk og borgere, der mener, at hans indsats for at standse både brande og klimaforandringer er håbløst utilstrækkelig.
Situationen kommer derimod langt fra bag på klimaforskere, der i årevis har advaret om den stigende risiko i Australien.
Tilbage i 2007 skrev FN’s klimapanel i sin fjerde hovedrapport om klimaets tilstand sådan om blandt andet dele af Australien:
“Varmebølger og brande vil næsten med sikkerhed stige i intensitet og frekvens.”
“Risikoen for naturbrande forventes af ændre sig, og den øges betydeligt i Nordamerika, Sydamerika, Centralasien, Sydeuropa, Sydafrika og Australien”
Modsat Australiens regering har flere af landets store byer som Melbourne og hovedstaden Canberra kastet sig ind i klimakampen med planer om blandt andet CO2-neutralitet.
Katastrofen er langt fra ovre
Brandsæsonen i Australien er først lige begyndt.
Og selv om flere medier tidligere på ugen kunne berette om regnfald over nogle af de værst ramte områder i den sydøstlige del af landet, var det en stakket frist.
Allerede torsdag advarede meteorologer igen om alvorlig brandfare i den sydlige og østlige del af landet, mens et stort område på turistøen Kangaroo Island blev evakueret, da en enorm brand var ude af kontrol.
Fredag blev en kvart million australiere opfordret til at forlade deres hjem.
Premierminister Scott Morrison har efter eget udsagn erkendt, at klimaforandringer øger risikoen for at brandsæsonen bliver mere intens.
Samtidig fastholder han, at Australiens nuværende klimapolitik har "ramt den rette balance".
FN er ikke enig. Hvert udgiver FNs miljøorganisation Unep en rapport, der beregner kløften mellem den CO2, verden burde udlede, og den mængde, vi reelt udleder.
Ifølge Unep er Australien et af syv G20-lande, der ikke ser ud til at nå sine egne mål om CO2-reduktioner i 2030.
Hvor er vi på vej hen?
Samme rapport viser, at verden med de nuværende CO2-udledninger er på vej mod en global temperaturstigning på 3,2 grader i år 2100.
For Australien - og de øvrige dele af verden, hvor naturbrande ofte forekommer - vil det få store konsekvenser
- Forskning viser, at hvis gennemsnitstemperaturen bliver bare én grad varmere, vil ekstrem varme, som den der har ramt Australien i 2019, være en 10 års hændelse i stedet for en 100- eller 1.000 års hændelse, som det er i dag, siger Zeke Hausfather.
Hvad det kommer til at betyde for frekvensen af naturbrande i Australien, er et spørgsmål, forskerne stadig bakser med.
Der findes undersøgelser som denne, der vurderer, at frekvensen vil stige med 10-30 procent alt efter, hvor meget den globale gennemsnitstemperatur stiger.
- Men det er vigtigt at understrege, at selvom klimaforandringer er med til at gøre forholdene for naturbrande mere modne, så er de ikke den eneste afgørende faktor i forhold til brandenes hyppighed og intensitet, siger Zeke Hausfather.
Han efterlyser blandt andet, at der kommer mere fokus på at få ryddet skov- og buskområder, der er tørre og udsatte og at få ændret på den menneskelige opførsel, der ofte antænder brandene.