Det værste iltsvind i 22 år ramte danske farvande denne sommer.
Det er faktisk 50 procent værre end i september sidste år - hvor det i forvejen var rekordstort.
Selv om problemet med iltsvind har været på lystavlen hos forskere og politikere i fire årtier, står vi atter med døde havbunde på et areal, der er større end Fyn og Sjælland tilsammen.
Synderen er ifølge landets fremmeste forskere først og fremmest, at der er for mange næringsstoffer i havet. Det sætter gang i blandt andet algevækst, og når de dør og falder ned på havbunden, nedbrydes de af bakterier. Disse bakterier bruger al den ilt, der er i vandet. Så har vi problemet.
Krabber, søstjerner og fisk, som ikke kan undslippe, dør.
Efter årtiers indsats for at mindske udledningen af næringsstoffer fra først og fremmest landbruget - men også byernes spildevand - er iltsvindet de seneste år igen på fremmarch.
Og fiskene har en god grund til at få sved på panden, hvis en fisk altså kan få det, for klimaforandringerne er med til at øge risikoen for iltsvind.
Her er tre nedslag i, hvorfor klimaforandringerne er med til at øge presset på at mindske tilførslen af næringsstoffer fra primært landbruget og spildevand.
Varme somre
De menneskeskabte klimaforandringer - vores udledning af drivhusgasser som CO2, metan og lattergas - er med til at varme Danmark op.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er temperaturen i Danmark siden 1870'erne steget med cirka 1,5 grader celsius. De seneste år har ikke været en undtagelse.
Her er problemet, som forskerne ved Aarhus Universitet beskriver det i iltsvindsrapporten fra sidste år:
- Stigende temperatur stimulerer udviklingen af iltsvind, da varmere vand indeholder mindre ilt, øger iltforbruget og styrker lagdelingen af vandsøjlen.
Oversat til almindeligt dansk er det blandt andet fordi, at alger og bakterier vokser hurtigere, når det er varmere. Det kender du selv, hvis du glemmer at stille osten ind i køleskabet. Så går der ikke længe, før muggen vokser frem.
Når bakterier vokser hurtigere, bruger de mere ilt. Så kommer iltsvindet.
Vi vil fortsat i Danmark kunne opleve køligere somre med mere blæst, som kan hjælpe med at holde iltsvind i ave i enkelte år, men den generelle tendens går mod støt stigende temperaturer.
Våde vintre og gold muld
Danmark ligger på grænsen mellem forskellige vejrsystemer, og det er med til at give os det meget omskiftelige vejr, som vi både elsker og hader her i landet.
Men DMI beretter, at regnens rusken i vinterhalvåret er noget, vi i højere grad må lære at leve med. Vi har allerede oplevet en stigende tendens til mere våde vintre de seneste årtier. Det vil blot forværres, når vores fortsatte udledning af drivhusgasser sætter yderligere skub i klimaforandringerne.
En af forklaringerne er, at varmere luft kan rumme mere vand. På det tidspunkt af året er kontrasterne mellem temperaturerne større, og det er en af årsagerne til, at vi har mere nedbør.
Så opstår problemet både på landet og i byerne.
Landbruget, dets gødning og gylle står for den største tilførsel af problematiske næringsstoffer fra Danmark til vores indre farvande ifølge landets førende forskere. Det gælder særligt kvælstof, hvor landbruget står for 70 procent, men overordnet set også fosfor.
I sommerhalvåret skyder planterne op og suger næringsstofferne til sig.
Når kornet høstes i juli og august, ligger jorden bar. Derfor øges udvaskningen af næringsstoffer. Ekstra nedbør i vintermånederne over en gold muld er en bitter cocktail for havmiljøet.
Der er løsninger på det problem. I aftalen om den grønne trepart, indgået mellem regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer skal sårbare jorde omdannes til skov, vådområder eller andet natur.
Derudover kan landmænd blive mødt med krav til, hvilke afgrøder de dyrker. For det har også betydning. Græs breder sig grønt over marken hele året med rodnet på op til en meter, og de suger derfor meget næring til sig.
Skybrud og spildevand
Med udsigt til mere ekstreme regnskyl som følge af klimaforandringer risikerer problemet fra byerne også at vokse.
Fagmediet Ingeniøren har berettet, hvordan et vådt 2023 skabte rekordmange overløb. Et problem er, at der stadig er store byområder, hvor regnvand og kloakvand ender i samme rør.
Når skybrud fylder kloakker med vand, så opstår problemet med overløb, og kloakken åbner for sluser ud i hav og åer.
Urenset spildevand udgør kun en lille del af det samlede problem med kvælstof - under en procent ifølge Aarhus Universitet, mod de 70 procent, som landbruget står for.
Når det gælder fosfor, står overløb, som det kaldes, for en større del. Her står urenset spildevand for 13 procent af udledningen af fosfor til vandmiljøet, hvorimod landbrug og natur står for 63 procent.
Det er et problem, som aftalen om den grønne trepart vil tackle blandt andet med en særlig afgift på udledning af urenset spildevand.
Udfordringen med iltsvind har været tydelig i fire årtier.
Forskere har i samme periode advaret mod, at udledningen af drivhusgasser vil ændre vores klima.
De to udfordringer smelter sammen.
Klimaforandringerne stiller nye krav til, hvordan vores samfund skal tilpasse os og ruste os mod et ændret og mere ekstremt vejr.
Men det har en pris. En pris ikke bare for landbruget, men også for resten af samfundet, der ifølge regeringen skal være med til at betale regningen for at mindske presset på havmiljøet.