Mange tusinde par gummistøvler står måske over for en pensionering.
Et stort antal medarbejdere i landbruget vil i hvert fald i fremtiden skulle finde noget nyt at lave, hvis der kommer en klima-afgift på sektoren.
Det er den hårde besked i onsdagens rapport fra en ekspertgruppe, der er blevet sat til at regne på netop mulighederne for en CO2-afgift i landbruget.
Den gode nyhed er, at de formentlig ikke behøver at gå ledig længe, før de finder nyt arbejde.
I hvert fald ifølge økonomiprofessor Michael Svarer, der er formand for ekspertgruppen.
- Det, der vil ske, er at den beskæftigelse, der bliver frigivet her, vil finde beskæftigelse i andre sektorer, spår Michael Svarer.
Ifølge ham er der nemlig en "meget, meget stor" efterspørgsel på flere hænder i mange brancher.
- Vi er ikke bekymrede for, at hvis man laver de her ting, så er der også muligheder for at finde et job. Der er et meget dynamisk arbejdsmarked i Danmark, siger Michael Svarer.
'800.000 skifter job hvert år'
Præcis hvor mange, der skal til at pudse cv'et af, afhænger af hvor stor en afgift, landbruget bliver pålagt af politikerne.
Ekspertgruppen har i deres rapport opstiller tre modeller.
I alle tre er der tale om tusindvis af arbejdspladser frem mod 2030, hvor afgiften ventes at være helt oppe at køre.
Fra 1.650 i den mildeste til 8.000 i den, der går hårdest til værks.
Men selv i den mest omfangsrige model tror Michael Svarer på, at de berørte vil komme ovenpå igen.
- Vi regner med, at de fordeler sig rundt i resten af økonomien. I Danmark er der cirka 800.000 hvert år, der skifter job, så det er relativt få mennesker af de 800.000, der skal placeres rundt, siger professoren.
Stor forskel fra landsdel til landsdel
Men der er forskel på, hvor hårdt tabet af arbejdspladser vil ramme de forskellige landsdele, påpeger Steffen Damgaard. Han er formand for Landdistrikternes Fællesråd, en organisation, der varetager landdistrikternes interesser.
I nogle kommuner ligger op mod 18 procent af beskæftigelsen i fødevareerhvervet som helhed, påpeger han i en pressemeddelelse:
- Derfor er vi bekymret for konsekvenserne ved en grøn afgift på landbruget, for det vil medføre fraflytning og massiv svækkelse af områder, hvis mange arbejdspladser forsvinder på landbrugene og i de virksomheder, der forarbejder produkter eller servicerer og leverer til landbrugserhvervet.
- Derfor er det altafgørende, at en grøn skattereform ikke stiller landdistrikterne dårligere end før, lyder kravet fra Steffen Damsgaard, der også er byrådsmedlem for Venstre i Lemvig Kommune.
Han opfordrer derfor til at vælge den mildeste model af de tre for at sikre, at der forsvinder færrest muligt arbejdspladser fra landområderne.
Michael Svarer mener dog, at de er stærke nok til at klare sig.
- Der vil være geografisk forskel, og det kan betyde noget lokalt for beskæftigelsen. Men i forhold til, hvor meget landbruget udgør af værdiskabelsen af den lokale økonomi, så er det 1 procent, der hvor det er højest, siger Michael Svarer.
'Landbruget har altid omstillet sig'
Stephanie Lose (V), der er økonomiminister i SVM-regeringen, vil ikke på forhånd lægge sig fast på en af de tre modeller.
De skal indgå i den såkaldte "grønne trepart" - et forhandlingsforløb, regeringen har indbudt både landbruget og fagbevægelsen til.
- Jeg kommer ikke til i dag at stå og vælge imellem dem. Det er et afsæt for den grønne trepart, og vi glæder os til at blive klogere på, hvordan man kan arbejde videre med den, siger Stephanie Lose.
Afgiften må ikke bare sende arbejdspladser ud til landbrug i andre lande, understreger hun.
Men et vist tab af arbejdspladser som konsekvens åbner hun op for:
- Man må konstatere, at dansk landbrug jo altid har udviklet sig og omstillet sig. Derfor er der for eksempel i dag færre arbejdspladser, end der har været historisk, fordi man har kunnet levere mere produktion med mindre arbejdskraft, siger Stephanie Lose.
Gradvis indfasning
Først efter den grønne trepart, skal der forhandles politisk i Folketinget om en afgift. Derfor forventes den tidligst at falde på plads til sommer.
Ekspertudvalget lægger op til, at afgiften indfases over en periode fra 2027 frem til 2030.
Det er også netop Danmarks klimamål i 2030, der er den store målstreg for en CO2-afgift på landbruget.
Her skal den samlede klimaforurening i landet falde med 70 procent i 2030 – målt mod 1990.
Mens det går fremad i resten af samfundet med den grønne omstilling, er det gået i stå i landbruget.
De sidste ti år har landbruget kun reduceret sin udledning med 0,4 procent, og udledningerne forventes faktisk at stige i de kommende år.
Til sammenligning er Danmarks samlede udledninger faldet med 25 procent i den periode – og de har kurs mod at fortsætte nedad.
Også for at leve op til EU's klimamål skal der ske noget i landbruget. Ellers risikerer Danmark store bøder.