Første nærbillede af Neptun har 25 års jubilæum

Det er blot 25 år siden at Verden for første gang fik Neptun at se på tæt hold.

Neptun fotograferet godt syv millioner kilometer fra sin overflade. Billedet har 25 års jubilæum og blev taget fra rumsonden Voyager 2. (Foto: © Voyager 2 / NASA, NASA)

VIDENSKABSBILLEDET

Planeten Neptun fotograferet godt syv millioner kilometer fra sin overflade. Billedet har 25 års jubilæum og blev taget fra rumsonden Voyager 2.

Det var første gang vi her på Jorden fik et nærbillede af vores solsystems tredjestørste planet, målt i massefylde.

Gasplanetens massefylde er 17 gange større end Jordens og den er solsystemets mest yderlige gasplanet.

Den får sin blå farve fra metan, omend den primært består af helium og brint. Temperaturen på Neptuns skytoppe er nede at ramme 210 minusgrader, mens den i sit indre er helt oppe omkring 7000 varmegrader.

Næste år sender NASA en rumsonde afsted på den såkaldte New Horizons ekspedition, der blandt andet skal tage de første nærbilleder af dværgplaneten Pluto.