Carsten Kirkeby har tilbragt utællelige timer i kælderen på DTU Veterinærinstituttet på Bülowsvej på Frederiksberg.
På hans kontor hænger to insektfælder ned fra loftet, på opslagstavlen er der billeder af myg, og under mikroskopet flyder en bunke bittesmå myg kaldet mitter rundt i sprit, for længst døde - aflivet af selvsamme Carsten tilbage i 2008.
De er ikke ene, for instituttet har et helt arkiv af gamle og nye mitter i sprit. Carsten har personligt slået mange tusinde af mitterne ihjel.
Kan forudsige hvordan sygdomme spreder sig
Mitterne er ofret i jagten på, hvordan man kan stoppe spredningen af insektbårne sygdomme blandt drøvtyggere; kvæg, får og geder.
Sygdomme, der påfører dyrene stor smerte og måske slår dem ihjel, og samtidigt koster samfundet og den enkelte landmand mange penge.
- Vi kan i dag bedre forudsige, hvilken vej et sygdomsudbrud vil sprede sig, hvor stort et udbrud vil være, og hvor hurtigt det vil gå, siger Carsten Kirkeby, der selv er blevet bidt af adskillige hundrede mitter.
Ph.d. Cup
Han blev i april 2013 færdig med sin ph.d., og han er i dag ansat som forsker (post.doc.) i en toårig stilling.
Og så er han én af otte vindere i årets Ph.d. Cup 2014, som DR, dagbladet Information og Lundbeckfonden står bag.
Kan flyve langt i modvind
Carsten Kirkeby har fundet frem til afgørende nyt omkring mitter. Forskerne vidste godt, at mitter kan lugte sit bytte. Alligevel mente man, at mitter sværmer rundt på må og få.
Men han fandt ud af, at mitterne går op imod vinden, at de kan lugte dyrene på nabogården på i hvert fald 2 km's afstand, og at de bare 2 mm små mitter kan flyve hele vejen til nabogården i modvind på én nat.
- Det er nærmest skræmmende, at de kan flyve så hurtigt, for det gør jo, at et udbrud kan sprede sig lynhurtigt, siger Carsten Kirkeby til dr.dk/viden.
En plan klar til næste udbrud
Han har lavet mange forskellige undersøgelser af mitter, og han har arbejdet tæt sammen med en anden ph.d.-studerende, Kaare Græsbøll, der udvikler computermodeller for spredning af sygdomme. Og Carstens forskning er så blevet puttet direkte ind i computermodellerne.
Og takket være Carsten Kirkebys egen forskning i mitters adfærd og hans kollegers forskning har Danmark en plan klar, hvis en ny sygdom pludselig dukker op og truer kvæg, får og geder.
- Det har jeg det rigtig godt med. Det er superfedt. Jeg kan godt lide at lave noget, der bliver brugt til noget bagefter, så det ikke bare bliver glemt, siger Carsten Kirkeby.
Kan vurdere risikoen
Myndighederne vil nu være i stand til at beslutte, om dyr i et bestemt område i landet skal vaccineres, fordi der er smittefarlige mitter i området.
Eller om sygdomsudbruddet vil dø ud, så man måske kan nøjes med at flytte dyrene ind på gårdene, så de ikke kommer i kontakt med mitter på markerne.
Vaccination kostede 40 millioner
Danmark blev i 2007 og 2008 ramt af sygdommen bluetongue, der spredte sig fra Holland og Tyskland.
Udbruddet kostede Danmark mindst 40 millioner kroner, fordi man måtte vaccinere alle køer og får i hele landet. I 2011 spredte en helt ny sygdom, Schmallenberg, sig med lynets hast fra Tyskland.
I 2008 var Carsten Kirkeby og hans kolleger først lige var gået i gang med at undersøge mitters betydning i forbindelse med udbruddet af bluetongue. Og tre år senere kunne de danske forskere som de første i verden fortælle, at Schmallenberg spredte sig gennem mitter.
Mitten forsvinder ud i det blå
- Det, der er så spændende ved det her, er, du kan se mitten, lige så snart den sidder på din arm. Men du kan ikke følge den med øjet, siger Carsten Kirkeby.
- Lige så snart den er væk, er den væk. Derfor er det vildt svært at følge den, forklarer han med glæde og entusiasme i øjnene og stemmen.
Mitter på 2 mm er for små til at få monteret en radiosender på ryggen. Men sammen med en professor på Veterinærinstituttet fandt Carsten Kirkeby en anden metode til at kortlægge mitters mærkværdige flyvemønster.
Mærket med orange farve
Han kunne mærke mitterne ved at puste dem med orange pulver. Dernæst blev de sluppet løs på en mark om morgenen. Næste dag skulle han tømme insektfælderne i nærheden. Dette gentog han en hel måned i træk for at få brugbare resultater.
Mitterne blev frosset ned, og hjemme på instituttet kunne han scanne dem ved hjælp af en maskine og måle på, om der var farvestof på mitterne.
Undervejs havde han fælder stående rundt i landskabet mange nætter i en lang periode, og han samlede 25.000 mitter ind til dette forsøg.
Data fra en halv procent
Det var umuligt at sortere så mange mitter i hånden, så han udviklede et computerprogram til at scanne dem automatisk.
- Og til sidst sad jeg med et lille datasæt med cirka en procent af de mitter, jeg havde sprøjtet, siger han.
Og på den måde fandt han ud af, at mitter kan flyve mindst 2 km på en nat.
Fælder på 100 gårde
Carsten Kirkeby har ikke tal på, hvor mange insektfælder, han har tømt. Men han har i hvert fald talt med 100 landmænd rundt i landet og fået lov til at sætte insektfælder op på deres marker.
Og han har fået et helt specielt forhold til mitter, som fx dem der flyder rundt i spritten under mikroskopet på hans kontor.
- Det er den største fangst, vi har haft overhovedet i Danmark på en enkelt gård. Fælden var hængt op en enkelt nat, og den fangede 20.000 mitter, fortæller Carsten Kirkeby.
Kig på mitternes vinger og sorter
Han har heldigvis fået hjælp af studentermedarbejdere til at sortere mitter i sygdomsbærende og ikke-sygdomsbærende arter.
Det kan forskerne se på mitternes vinger, der ifølge Carsten Kirkeby er 'vildt flotte'. Forskerne har delt fangsten op i lige store dele, talt op og ganget op for at kortlægge mitterne.
Nætter på en mark
Han har også tilbragt nætter i en bil midt på en mark, hvor han vidste, der var mange mitter.
- Så drønede jeg rundt på den her mark og tømte alle insektfælderne hver time, og så løb jeg ind igen og sad og halvsov, og så løb jeg rundt igen efter en time, og så tilbage igen, siger han og griner.
- Det var et meget sjovt projekt, faktisk. Lige når man laver det, tænker man, hold da kæft, kan det her virkelig blive til noget? Men det blev faktisk til noget rigtig fed forskning, siger han.
Bare det handler om biologi
Lige nu er han i gang med at forske i paratuberkulose, der smitter kvæg via gødning.
- Jeg har et 'drive' inden for forskning i dyr og natur. Jeg tror, at jeg vil kunne lave al mulig forskning, bare det har noget med biologi at gøre, siger Carsten Kirkeby.
Han erkender, at man godt kan blive lidt træt af at sidde mange aftener og kigge på mitter i laboratoriet.
- Men drivet kommer fra den der: Jeg skal sgu lige se, om den dér mitte findes dér. Eller jeg skal lige se, om det passe, at der er så mange af dem dér, siger Carsten Kirkeby.
- Altså alle de der nye ting, man finder ud af, synes jeg, er vildt spændende. Det er det, der giver det hele mening, siger han.