Har du sovet godt i nat?
Medmindre svaret er et klart "nej", kan det være svært at vurdere kvaliteten af din søvn.
Teknologien bag "self-tracking", der kan tælle dine skridt, registrere dine søvnstadier eller måle hvor ofte dit hjerte slår, gør det muligt at tracke mange fysiologiske processer og indsamle data på netop din krop.
Det betyder, at du kan få langt mere viden om din egen krop og dermed optimere den tid, du er vågen.
En halv times mere søvn eller ti minutters ekstra bevægelse kan måske være dét, der gør dig skarpere på jobbet eller i skolen.
Dit hjerte afslører din stress
Store datasæt fra self-tracking er især brugt blandt OL-atleter, der skal præstere én gang hvert fjerde år, hvor det virkelig gælder. Det fortæller Jesper Dyrby Carlson, der er landstræner i speedskating.
- Jeg bruger tracking til at optimere træningsprogrammer til den enkelte. Og så kan vi ofte forudse, når folk er udbrændte og trænger til en pause.
Her kigger landsholdstræneren på "heart rate variability" (HRV), som er variationen mellem to hjerteslag. Med et pulsbælte kan du måle din HRV. Her viser forskningen en sammenhæng mellem en lille HRV og stresstilstande i kroppen.
Men optimering af kroppen er ikke længere forbeholdt topatleter.
Mange almindelige mennesker bruger tracking til at få et unikt indblik i deres sundhed og aktivitetsmønstre.
Når du 7.000 daglige skridt?
Du kan prøve at tjekke i din lomme, hvor der garanteret ligger en smartphone. Langt de fleste telefoner har i dag indbygget en skridttæller.
Har du en telefon fra Apple, ligger der i appen "Sundhed" en historik over dine daglige skridt, mens Android bruger "Google Fit".
Siden den første skridttæller kom på markedet i 60’erne, har 10.000 skridt om dagen været en sundhedsmilepæl.
I dag optager ideen om de 10.000 skridt stadig forskerne, der for nylig udgav en undersøgelse, som justerer lidt på antallet.
Den nye undersøgelse viser nemlig, at de sundhedsmæssige effekter er størst ved de første 7.000 daglige skridt. Derefter flader effekterne ud.
Det betyder dog ikke, at flere skridt ikke kan betale sig - det kan de godt.
- Hvis man er den person, der tænder på tal og føler motivation ved at kigge på en skridttæller, skal man gøre det. Men er man skræmt over tallene, så lad være, råder Jesper Dyrby Carlson.
'Hvis der ikke er tal på det, er det ikke sket'
Journalist Anders Høeg Nissen er storforbruger af self-tracking.
Gennem ti år har han tracket sin vægt og fedtprocent med sin badevægt med WiFi-opkobling.
Han er stor tilhænger af at gentage noget, han mener, er sundt for sin krop ved at få små påmindelser om at spise en vitaminpille eller være aktiv. Det motiverer ham.
- Jeg er vild med høje "streaks" (kæde af handlinger udført dag efter dag, red.). En af mine højeste streaks var, da jeg over tre år forbrændte 500 kalorier om dagen ved ekstra aktivitet. Men så byttede jeg mit aktivitetsur ud, og så missede jeg én dag, siger Anders Høeg Nissen og fortsætter:
- Det kan godt være lidt psykisk hårdt at gå meget op i tracking. Jeg siger det selvfølgelig med et glimt i øjet, men jeg har det sådan, at hvis der ikke er tal på det, er det ikke sket.
Søvntracking med en ring
Det kan være lidt sværere at holde øje med, hvordan du sover, og hvordan kvaliteten af din søvn er.
Søvnbehovet ligger som udgangspunkt på 7,5 time, men er individuelt for os alle. Derfor kan det være interessant at tracke, hvad der fungerer bedst for dig.
Tracking kan hjælpe dig med den målbare del af din søvn.
"Smart rings" kan for eksempel tracke fire stadier af din søvn: Fase 1, 2, 3 og REM-søvnen, der er afgørende for hjernens restitution, indlæring og hukommelse.
Men tracking er ikke for alle, mener landsholdstræner Jesper Dyrby Carlson.
- For mig er sundhed frisk luft og løbeture. Sundhed er de vaner og værdier, der spiller godt sammen med det liv, jeg lever. Jeg har personligt ikke lyst til at tracke alt.
Søvntracking kan også have den bagside, at det skaber et psykologisk pres, når du lægger hovedet på puden, som har den modsatte effekt.
- Søvntracking kan give et psykologisk pres til at falde hurtigt i søvn, som gør, at du netop ikke kan sove, siger Anders Høeg Nissen.