Når Schiaparelli, der er en del af marsmissionen ExoMars, efter planen lander her til aften på Mars, er det enden på en rejse, der begyndte d. 14. marts i år.
Formålet med turen er at finde spor efter liv på den røde planet, og særligt ny viden om Mars-støvet vækker interesse hos astrofysiker Tina Ibsen, der før landingen svarede på spørgsmål fra brugerne af dr.dk.
- Vi vil blive klogere på, hvordan støvet i Mars’ atmosfære løftes op og danner de globale støvstorme, vi observerer. Vi ved stadigvæk ikke helt, hvordan det kan lade sig gøre. Så vi bliver forhåbentlig klogere på Mars’ atmosfære, støv og elektriske felt.
Netop Mars-støv har astrofysikeren, der til daglig har sin gang på Tycho Brahe Planetarium i København, selv arbejdet med tidligere, fortalte hun.
Generalprøve
Landingen af Shiaparelli på Mars er en 'generalprøve', og dermed en test for at se, om det Europæiske Rumagentur (ESA) og russiske Roskosmo kan lande på Mars.
Missionen har en varighed af to-otte Marsdøgn. Marsdøgn svarer til 24 timer og 39 minutter.
- Denne mission er blandt andet et forstudie til den næste del af missionen i 2020, hvor man vil sende en rover (en robot) til Mars. Denne robot vil være udstyret med et to meter langt bor, som vil kunne bore ned i Mars overflade.
- Hvis der skulle være liv på Mars i dag, så tror man, at det vil findes et stykke under overfladen. Så måske vil man kunne finde det ved denne mission, lød det fra Tina Ibsen, der forklarede, at man ved tidligere boringer har fundet ud af, at Mars under det øverste støvlag er grå som de sten, der findes på jorden.
Prøve-robotten Schiaparelli kommunikerer ifølge Tina Ibsen via en antenne, som sender signaler der går videre til en af mange rumsonder, som er i kredsløb om Mars. Derfra sendes signalerne videre til Jorden.
Schiaparelli er kun første skridt i ExoMars-missionen, men hvor længe der går, før der kan være tale om en egentlig base på den røde planet er vanskeligt at forudsige, slog astrofysikeren fast.
- Jeg har hørt bud, der taler om så tidligt som 2040’erne og så sent som om 100 år. Men det kommer helt an på, om enten private aktører eller rumfartsagenturer er villige til at smide penge nok efter sådan et projekt.