Overalt i Indien må der lige nu være krydsede fingre og tilbageholdte åndedræt.
For efter mere end en måneds rejse mod Månen, kan missionen Chandrayaan-3 i eftermiddag få 1,4 milliarder indere til at bryde ud i vild jubel.
Lykkes det at foretage en såkaldt "blød" landing på Månens overflade, vil Indien være blot den fjerde nation, som nogensinde er lykkes med det.
Og ikke nok med det – inderne vil i så fald også være de første, der nogensinde er landet på Månens sydpol.
Ifølge planen skal landingen ske klokken 14.34 dansk tid. I den seneste opdatering på det sociale medie X, melder den indiske rumfartsorganisation (ISRO), at alt stadig går efter planen.
- Jeg følger med, for jeg synes virkelig, det er spændende. Og jeg krydser fingre for inderne, for det ville være fedt, hvis det lykkes for dem, siger Anja C. Andersen, astrofysiker og professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
Selvom det er "virkelig, virkelig svært" at lande på netop Månens sydpol, så er der grund til at tro, at det vil lykkes for netop inderne, mener Anja C. Andersen.
For inderne har gjort sig vigtige erfaringer tilbage i 2019, hvor den nuværende missions forgænger, Chandrayaan-2, ikke lykkedes at lande på sydpolen og i stedet styrtede ned på Månens overflade.
- At prøve noget og lave fejl er i virkeligheden dét, man lærer allermest af, fortæller astrofysikeren.
- Derfor har inderne nok større sandsynlighed for at lykkes, end nogle af os andre, fordi det ikke er første gang, de prøver.
Men for at det lykkes senere i dag, er der flere ting, som skal gå godt for missionen, der har kostet cirka 73 millioner dollar.
Til sammenligningen havde filmen 'Interstellar' fra 2014 et estimeret budget på cirka 165 millioner dollar.
Kratere og mangel på atmosfære
Det indiske landingsfartøj, der senere i dag skal sendes ned på Månens overflade, har fået navnet Vikram.
I "maven" på fartøjet er et 26 kilo tungt køretøj, der er blevet døbt Pragyaan.
Men før den overhovedet kan komme ud at køre, skal landingsfartøjet nænsomt placeres på Månens sydpol – og dét er ikke nogen nem manøvre.
Overfladen her er blandt andet fyldt med enorme kratere, som på trods af deres størrelse kan være meget svære at få øje på.
- Lysindfaldet fra solen på Månens sydpol betyder, at der bliver kastet lange skygger, som gør det svært at se kraterne, forklarer Anja C. Andersen.
Derfor er der stor risiko for, at landingen faktisk går fint, men at landingsfartøjet ved en fejl ender ovenpå en sten eller på kanten af et meteorkrater og triller ned.
- Det ville jo være superærgerligt. For så kan man sige, at det jo egentlig gik godt, men at missionen alligevel ville være mislykket, hvis fartøjet ligger på hovedet, siger Anja C. Andersen.
Landingsfartøjet har siden starten af august været i kredsløb omkring Månen. Her har den blandt andet fotograferet overfladen og forsøgt at lede efter et egnet sted at lande.
Men når landingsfartøjet senere i dag gør klar til landingen, skal den bremse op fra den voldsomme fart, den har haft den seneste tid, mens den har været i kredsløb. For landingen på Månens overflade skal ske med en meget begrænset hastighed.
- Månen har ikke en atmosfære, og det vil sige, at man ikke bare kan kaste en faldskærm ud, som kan hjælpe dig med at bremse, forklarer Anja C. Andersen.
Faktisk er det ifølge astrofysikeren sværere at lande på Månen, end det er at lande både her på Jorden eller på Mars, der begge har en atmosfære.
- Du har kun dine bremseraketter til at hjælpe dig på Månen, for du har ikke luften, som her på Jorden, der kan give dig en svævende og glidende landing, forklarer hun.
- Bremser du for meget ned i for stor en højde, får du for lidt fart og falder som en sten. Og hvis du bremser for lidt, så lander du for hårdt og risikerer at vælte.
Månens sydpol er eftertragtet destination
Indien er langt fra den eneste nation, som gerne vil nå Månens sydpol. De kommende år har både USA og Kina også planlagt missioner med netop denne destination.
Det samme havde Rusland, hvis rummission Luna-25 dog mislykkedes, da den styrtede ned på månen i weekenden.
Årsagen er, at der på Månens sydpol er vand – og hvis der er nok, vil det kunne få stor betydning for fremtidens udforskning af rummet.
- Vi går jo og tænker, at skulle vi have en månebase, så var sydpolen ikke noget dårligt sted, hvis der er vand og mineraler, siger Anja C. Andersen.
- Men det er klart, at hvis vi ikke kan lande der, kan vi sidde nok så meget og drømme om en månebase, siger hun.
Hvis det lykkes for inderne at plante flaget på Månens sydpol, vil det være en meget stor bedrift, mener den danske astrofysiker.
- Inderne bliver toppen af poppen. Så er det jo dem, der ved, hvordan man gør det, og så kommer vi alle sammen rendende og vil gerne samarbejde med dem og have gode fifs, siger Anja C. Andersen.