VIDEO Vandmasser mørklægger det meste af nordjysk landsby

Det nordjyske beredskab kæmper fortsat mod vandmasserne, efter 100 millimeter regn på et døgn faldt i Nordjylland.

Regnen vælter fortsat ned over Vendsyssel i Nordjylland, og især den lille landsby Elling mærker de store mængder regn.

De fleste af byens godt 1.200 indbyggere er således uden strøm, efter at en transformatorstation er blevet lukket. Det fortæller indsatsleder på stedet, Bo Isaksen.

- En af transformatorstationerne derinde er lukket ned, så det har mørkelagt det meste af Elling by. Vi pumper derfor, indtil det er forsvarligt at lukke den op igen, siger han til DR Nyheder.

Hovedvejen er lukket

Beredskabets pumper er også på overarbejde på byens hovedtrafikåre, men selvom pumperne har kørt nonstop siden klokken 19 i aftes, er vandstanden kun faldet 10 centimeter.

- Vi håber, at vi kan lukke Skagensvej op igen på et tidspunkt, når vandstanden er faldet tilstrækkeligt. Men indtil det sker, er Skagensvej lukket, og trafikken bliver ledt ud på de små veje, siger Bo Isaksen.

Se, hvordan det nordjyske beredskabet arbejder på at fjerne vandmasserne i videoen øverst i artiklen og herunder:

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5440cfbfa11f9d16e056113b