Sjældent har der været talt så meget om en mulig kold vinter som i år.
En kold vinter kan sende den i forvejen høje varmeregning på himmelflugt, og koldt vintervejr med rolige vindforhold øger tilmed risikoen for, at vi i perioder kan få slukket for strømmen.
Nu giver en nye prognoser håb om, at vi står over for en vinter, der bliver varmere end normalt. Chancen for en mild vinter underbygges også af klimadata for mere end 140 år, der viser, at vintrene i Danmark de seneste 30 år er blevet varmere og varmere.
Sæsonprognose: Vinteren bliver varmere end normalt
Det bedste bud på det kommende vintervejr giver sæsonprognoserne fra de internationale vejr- og klimaregnecentre rundt om på Kloden.
Det samlede bud fra otte prognoser udviser et signal om en generelt varmere vinter end normalt.
I Danmark forudser prognoserne for de tre vintermåneder, at vi får en temperatur fra 0,5 til 1,0 grader højere end normalt.
Det normale, der refereres til, dækker over perioden fra 1993 til 2016, hvor vi i Danmark i den periode havde en gennemsnitlig vintertemperatur på 1,7 grader.
Dermed kan vi ifølge sæsonprognosen se frem til en vinter, der vil give os en middeltemperaturer mellem 2,2 og 2,7 grader.
Det er lidt højere end den 30-årige klimanormal for en dansk vinter, der lyder på 2,0 grader.
Prognosen er i sagens natur behæftet med stor usikkerhed, og de otte prognosers bud på vintervejret dækker over store forskelle.
Ingen prognose har koldt vintervejr
Den europæiske model fra det engelske regnecenter ECMWF forudser en normal dansk vinter, mens den amerikanske model fra NCEP har en vintertemperatur på mellem en og to grader over det normale i Danmark.
Men en tendens er klar. Ingen af de otte sæsonprognoser forudser en kold vinter - hverken i Danmark eller i resten af Europa.
Selv om prognosen skulle vise sig at få ret, så dækker den forudsagte temperatur over store variationer hen over de tre vintermåneder. I en helt almindelig dansk vinter kommer der typisk perioder med koldt vejr og sne.
Sidste år bød vinteren kun på en meget kort periode med klassisk vintervejr. Det var i december, der blandt andet viste sig i form af en lokal hvid jul med kolde juledage.
Hele vinteren 2021-2022 endte med en middeltemperatur på 3,4 grader.
De danske vintre er blevet varmere
Får vi en vinter, der er varmere end normalt, er det blot en fortsættelse af den tendens, vi har set de seneste 30 til 40 år, hvor vintrene i Danmark i gennemsnit er blevet varmere og varmere.
Vi skal mere end ti år tilbage til 2010-2011 for at finde en vinter med en middeltemperatur under frysepunktet, og vi skal endnu længere tilbage for at finde den seneste regulære isvinter. Den havde vi i vinteren 1995-1996.
Blandt de ti varmeste vintre i Danmark har vi haft de seks af dem siden år 2000, og vi skal blot tilbage til 2019-2020 for at finde den varmeste vinter i dansk vejrhistorie med en middeltemperatur på 5,0 grader.
Den 30-årige klimanormal, der beskriver vejret over en given 30-årsperiode, viser, at vintrene de seneste 30 til 40 år i gennemsnit er blevet varmere og varmere.
Klimanormalen for årene 1961 til 1990, der blandt andet dækker over syv isvintre, havde en temperatur for vinteren på 0,5 grader, mens den seneste klimanormal for de 30 efterfølgende år fra 1991 til 2020 kun havde en isvinter - og en temperatur på 2,0 grader.
Dermed er den danske vinter blevet 1,5 grader varmere på 30 år, og ikke før i dansk vejrhistorie er der set et så markant spring på 30 år.
Vinteren er da også den årstid med den største temperaturstigning i Danmark i de seneste 30 år. Året som helhed er i samme periode blevet 1,0 grader varmere.
Hvor meget varmere den danske vinter er blevet, bliver endnu mere tydeligt, hvis man bryder vintrene ned i årtier.
De ti vintre fra 2011 til 2020 har en middeltemperatur på 2,3 grader. Dermed har vi i den periode haft de varmeste vintre siden målingerne begyndte i 1874.
Det er den foreløbige kulmination på, at vintertemperaturen har været støt stigende fra årti til årti siden perioden fra 1981 til 1990, mens vintrene i det seneste årti er hele 2,6 grader varmere, end de var fra 1961 til 1970.
Selv om der ikke er meget håb at hænge sin hat på for børn og barnlige sjæle, så taler både den seneste sæsonprognose samt klimadata for, at man kan lade kælk og ski stå i garagen, mens man derimod kan glæde sig over udsigten til, at både varme- og elregningen bliver lidt mere moderat, end den ellers ville være blevet.
Det kræver dog, at både sæsonprognosen passer og klimatrenden fortsætter.