Snestormen lillejuleaften fik afleveret en god mængde sne til hele landet, men da snefaldet blev efterfulgt af mild luft fra sydvest, er det nu mest søle og sjap, der ligger på jorden. I Vendsyssel har det dog taget lidt længere tid med at få varmen slået igennem, og her til morgen er der endnu lidt frost i Skagen. Men mildningen indfinder sig også her i de nærmeste timer.
Våd juleaften
Så juleaftensdag bliver en mild dag med en smule sol og temperatur mellem 2 og 6 graders varme. Selve juleaften drager et regnvejr op over landet fra sydvest. Det er dog muligt nedbøren kan gå over i slud eller tøsne i den nordlige del af landet.
Lunt i julen
I juledagene vil det være sydvestenvinden og den milde luft, der vil dominere. Helt tørt bliver det ikke, da mindre områder med regnbyger vil trække gennem landet, ligesom enkelte solstrejf også vil forekomme. Temperaturen vil i dagtimerne nå op omkring 5 graders varme og til natten mellem frysepuktet og 3 graders varme.
Fortsat sydvestenvind
De følgende dage frem mod nytår vil generelt være milde, men let nattefrost må dog påregnes natten til både torsdag og fredag.