I store dele af maj har solen skinnet, mens regnen stort set er udeblevet. Maj måned blev en af de tørreste og mest solrige i dansk vejrhistorie.
Også foråret som helhed udmærkede sig med usædvanligt meget sol.
De fleste dage i maj var det tørvejr, og i blot fire dage i løbet af hele måneden faldt der mere end en millimeter regn på landsplan, og i alt blev det ifølge DMI til blot 14 millimeter regn mod normalt 47,3 millimeter.
Det gør maj måned i år til den, sjette tørreste siden målingerne begyndte i 1874, og det er, 15 år siden vi har haft en mere nedbørfattig maj, da der i 2008 faldt 13 millimeter regn.
Det er desuden den næstmest nedbørfattige maj siden den rekordtørre maj måned i 1959, hvor der på landsplan blot faldt 9 millimeter.
De 14 millimeter regn på landsplan i maj dækker over store regionale forskelle.
Den mest nedbørrige kommune blev Tønder med 29,6 mm, og den mest nedbørrige af DMI's nedbørstationer blev Rangstrup sydvest for Vojens, hvor der i løbet af maj faldt 42,1 millimeter. I øvrigt faldt en stor del af nedbøren i Rangstrup den 6. maj, da der i netop Rangstrup blev registeret månedens eneste skybrud.
Det står i skarp kontrast til Vordingborg Kommune, der er landets mest nedbørfattige i maj måned. Her faldt der blot 2,9 millimeter, og ved Neble på Møn blev der i løbet af hele måneden blot registreret 1,7 millimeter regn.
Blandt de mest solrige maj måneder
Det stabile vejr betød også mange dage i maj med sol - stort set fra morgen til aften.
I alt skinnede solen i løbet af maj måned i 297,8 timer - mod normalt 236,6 timer.
Det svarer til, at solen på landsplan skinnede i hele 9 timer og 35 minutter hver dag i hele måneden.
De mange solskinstimer gør maj måned til den femte mest solrige maj måned, siden registreringerne af solskinstimer begyndte i 1920.
Det er desuden den maj med mest solskin siden den rekord solrige maj i 2018, hvor der blev registreret hele 363,3 timer med solskin.
Solen tilsmilede dog ikke alle lige meget.
På Bornholm skinnede den mest, og Solskinsøen levede i den grad op til sit navn og blev Danmarks mest solbeskinnede kommune i maj med 359,7 solskinstimer.
Det står i skarp kontrast til det antal solskinstimer, man fik i det vestlige Jylland. I Ringkøbing-Skjern Kommune skinnede solen i blot 228,5 timer.
Solrigt forår stryger i top 10
Kun en usædvanligt våd marts måned forhindrede foråret som helhed i at blive tørt. I marts fik vi hele 78,8 millimeter, der således tegnede sig for hovedparten af forårets nedbør.
I alt er der i de tre forårsmåneder faldet 136,6 millimeter, der gør foråret lidt mere vådt end normalt (132,2 millimeter).
Til gengæld trak de to solrige måneder april og maj så meget op i forårets solregnskab, at foråret 2023 stryger direkte ind i top 10 over de mest solrige forår siden 1920.
I alt blev det til 649 solskinstimer i løbet af foråret. Det er næsten 100 timer mere end i et normalt forår, hvor solen skinner i 555 timer.
Det solrige forår er en fortsættelse af den trend, vi har set i de seneste 20 til 30 år, hvor vi generelt har fået flere solskinstimer.
Sidste år bød foråret med hele 711,4 solskinstimer på en ny solrekord, og den rekord, der blev slået, var sat så sent som i 2020.
Den solrige trend betyder, at det generelt er blevet mere solrigt i Danmark.
I løbet af de seneste 30 år har vi årligt fået 174 flere solskinstimer i gennemsnit, og foråret er med 79 solskinstimer den årstid, hvor tilvæksten af solskinstimer har været størst.
Mindre partikelforurening giver mere sol
En af hovedårsagerne til det øgede antal solskinstimer skal sandsynligvis findes i renere og dermed mere klar luft.
Det er ikke kun i Danmark, at vi har fået mere sol. Hele Europa har oplevet en markant ændring i antallet af solskinstimer, hvor det de seneste 20-30 år blevet mere solrigt.
Siden 1980’erne er det gennemsnitlige antal af solskinstimer i Europa ligesom i Danmark steget med næsten årlige 200 solskinstimer.
Årsagen til det øgede antal solskinstimer er ifølge den europæiske satellitorganisation EUMETSAT, at luften i Europa er blevet renere siden 1980’erne.
Fra 1950’erne og frem til 1980’erne udledtes store mængder partikler fra kulkraftværker og industrien. Ifølge EUMETSAT er antallet af partikler i atmosfæren blevet færre siden 1980’erne, hvor strengere regulativer for forurening blev indført.
Den partikelforurenede luft betød både øget skydannelse, og at sollyset blev dæmpet på sin vej mod jordoverfladen.
Den mindre mængde af partikler i atmosfæren, de såkaldte aerosoler, giver ifølge EUMETSAT både en større mængde sollys samt mindre skydannelse. Den kombination angives som hovedårsagen til det øgede antal solskinstimer i Europa.