Det er velkendt, at foråret kan have mange ansigter. Mange digtere og malere har beskrevet ikke mindst april som en periode med meget forskelligt vejrlig. Og der findes flere legender - eller ammestuehistorier - om netop vejret i foråret. Set med meteorologiske øjne er der gode grunde til de store udsving.
Det kolde forår
Foråret følger lige efter vinteren, og derfor kan det være både koldt og lumsk med store temperaturforskelle mellem dag og nat.
Vinteren er i de arktiske egne ikke forbi endnu. Her er det fortsat koldt med sne og frost, og den kulde kan med de rigtige vindforhold let nå frem til Danmark i forårsmånederne.
Ofte ligger vinterkulden længst i Sibirien, og med en stabil nordøstenvind kan Danmark få en længere periode med kulde herfra.
Kulderekorderne for månederne marts og april ligger helt tilbage til henholdsvis 1888 og 1942, men i nyere tid har 2006 og 2013 være kolde og til dels vinterlige.
På DMI's hjemmeside kan du finde endnu flere tal og detaljer om de kolde forår.
Det varme forår
Forårsmånederne kan jo også byde på lune dage, når solen samtidig er begyndt at varme Syd- og Centraleuropa op, hvor temperaturen så er stigende. Det betyder, at når Danmark har vind fra sydlige retninger, så kan forårsvarmen sive hertil.
Marts 2007 og april 2011 er indehaver af varmerekorden for deres respektive måneder. Marts 2007 er sammen med marts i 1990 de varmeste marts måneder, som DMI har målt. Begge år nåede den gennemsnitlige døgntemperatur op på 6,1 grader, og det er fire grader over det normale gennemsnit.
Havet er en joker
Det hele er dog ikke så enkelt, fordi Danmark har så meget vand omkring sig. Havet er koldt efter vinteren, og det nedsætter chancen for meget høje temperaturer.
Desuden vil lun og fugtig luft fra sydvest danne tåge over det kolde hav, og med pålandsvind kan tågen drive ind over kysten som havgus.