(Foto: © Tine Uffelmann)

Imponerende nordlys kunne i nat ses i Danmark

Nordlyset var så kraftigt, at det kunne ses langt ned i Europa.

På trods af skyer i store dele af landet kunne man gennem huller i skydækket søndag aften og natten til i dag flere steder se et flot nordlys, der viste sig med grønne og violette farver på nattehimlen.

Som altid tog flere kameraet med ud i aftenmørket. Nogle af de flotte billeder kan du se her på siden.

Nordlyset opstod i forbindelse med en kraftig geomagnetisk storm på jordens magnetfelt, efter elekstrisk ladet plasma blev sendt afsted fra Solen i forbindelse med et soludbrud fredag. Plasmaskyen ramte Jordens magnetfelt søndag aften.

Ud over at kunne ses fra Danmark var den geomagnetiske storm så kraftig, at nordlyset kunne ses langt ned i Europa. Ifølge Spaceweather.com blev der set nordlys i både Berlin og nær Dijon i Frankrig.

Der er det kommende døgn kun en lille chance for at se nordlys i Danmark.

  • Imponerende nordlys set søndag aften fra Ålsgårde i Nordsjælland. (Foto: © Sandra Odgaard)
    1 / 10
  • Nordlys set fra Hornbæk Strand sent søndag aften. (Foto: © Jan Skouv)
    2 / 10
  • Nordlys set fra Roskilde Havn. (Foto: © Sølvi Rask)
    3 / 10
  • Nordlys set fra Gilleje. (Foto: © Bettina Pedersen)
    4 / 10
  • Nordlyset kunne også ses syd for Danmark. Her er det set ud over Østersøen nær Kiel i Nordtyskland natten til mandag. (Foto: © IMAGO/Frank Peter/Scanpix)
    5 / 10
  • Nordlyset kunne også ses fra den tyske ø Usedom nær grænsen til Polen. (Foto: © IMAGO/ArcheoPix/Christian Grube/Scanpix)
    6 / 10
  • Nordlyset kunne ses langt ned i Tyskland. Her er nordlyset set fra landsbyen Böhne vest for Berlin. (Foto: © Cevin Dettlaff/dpa/Scanpix)
    7 / 10
  • Nordlyset blev også set i Fischbeck vest for Berlin i den tyske delstat Sachsen-Anhalt. (Foto: © Cevin Dettlaff/dpa/Scanpix)
    8 / 10
  • Nordlyset kunne også ses i England. Her er det set natten til mandag fra St. Marys fyr i Whiteley Bay ved Newcastle på den engelske Nordsøkyst. (Foto: © Owen Humphreys/PA Wire/PA Images/Scanpix, PA Wire/PA Images)
    9 / 10
  • Nordlyset kunne også ses i Rusland. Her er det i Podolye, der ligger 70 kilometer øst for Sankt Petersborg. (Foto: © Dmitri Lovetsky/AP/Scanpix)
    10 / 10