Ikke én hel dag uden plusgrader.
Det var virkeligheden i 2020, som vejrmæssigt var et historisk år i Danmark.
For første gang siden man begyndte de officielle målinger i 1874, står der et stort og rundt 0 ud for antallet af isdøgn. Det er dage, hvor temperaturen ikke sniger sig over frysepunktet.
- Jeg er ikke overrasket, når man tager tiden i betragtning. Der er en tendens til, at det hele opvarmes. Alle varmerekorderne bliver slået i de her år. Der går ikke et år, uden at en måned slår en ny rekord, siger DR's vejrvært Morten Lynge.
Januar er normalt en af de måneder, hvor der kan komme isdøgn, men netop denne vintermåned i 2020 var helt usædvanlig.
Den var så varm og våd, at den slog den hidtige varmerekord fra 2007, hvor januar havde en gennemsnitstemperatur på fem plusgrader.
Herhjemme lå gennemsnitstemperaturen i januar 2020 på 5,5 varmegrader – altså ikke mindre end en halv grad varmere end 2007.
- Vi slog en varmerekord i januar, der smadrede det hele fuldstændig. Normalt slås en rekord med 0,1 grader. 0,5 grader blev den slået med i januar. Skulle vi have hentet isdøgn i 2020, så havde januar været et godt bud, siger Morten Lynge.
Afviser ikke hvid jul
Selv på en dag som i dag, hvor der umiddelbart er optimale betingelser for et snevejr, så ødelægges festen, og det ender i en gang smat og tøsne. Det skyldes først og fremmest, at havene omkring Danmark er meget varme, lyder det.
- Vi kan hurtigt få lave temperaturer, ingen vind og klare nætter, hvor varmen fiser ud i atmosfæren - hvis bare vi ikke lige havde haft de her halvlunkne have omkring os, siger Morten Lynge.
Årsagen til det koldere vejr i de seneste dage er, at der har ligget et højtryk nord for os. Det slynger vinden over i østlig retning, som giver koldere temperaturer. Kulden kommer oftest fra nord og øst.
Kommer vinden konstant fra vest, er det oftest varmere temperaturer, der følger med. Ifølge Morten Lynge betyder de rekordhøje temperaturer ikke nødvendigvis, at vi aldrig mere vil opleve sne og meget kolde temperaturer, men det bliver uden tvivl meget sjældent.
Samme vurdering kommer fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
- Det er meget vigtigt at skelne mellem vejr og klima. Klimaet er det gennemsnitlige vejr over 30 år.
- Klimaforandringer betyder ikke, at vi aldrig mere får en hvid jul eller en hård vinter, men i gennemsnit vil det blive sjældnere, siger Frans Rubek, der er klimatolog hos DMI.
Det går én vej
Han mener dog, at de mange rekorder understreger, hvad der i disse år er i gærde.
- Det er voldsomme indikatorer på, at det kun går én vej for klimaet.
- Sammenholdt med at det varmeste år ikke ligger ret langt tilbage og kun var 0,2 grader varmere end 2020, så er det endnu et tegn på, at temperaturen stiger lige så stille, siger Frans Rubek.
Den gennemsnitlige temperatur i 2020 landede på 9,8 grader. Det er kun overgået af 2014, hvor gennemsnitstemperaturen var 10,0 grader.
Den højeste temperatur i 2020 blev målt 9. august, hvor temperaturen på Frederiksberg var 32,4 grader.
Horsens oplevede den laveste temperatur i 2020, da der 25. december blev målt minus 8,2 grader.