Lige så lang tid, vi har kendt til influenza, har man spurgt sig selv, hvorfor det er om vinteren, den hærger.
Historikere mener, at selve ordet "influenza" er af italiensk afstamning fra midten af 1700-tallet, og at det oprindeligt blev brugt i betydningen "influenza di freddo", som kan oversættes til "kuldens påvirkning".
Og vi er tydeligvis mere forkølede og oftere ramt af influenza om vinteren end om sommeren.
Halvkuglevejr
Hvis man ser på hele kloden, så er der tydeligt en højsæson for virusspredning på den nordlige halvkugle om vinteren - sæsonen hedder november til marts - og ligeledes, spejlet på den sydlige halvkugle, er der højsæson fra maj til september.
Omkring ækvator i de tropiske egne er der for det første ikke nogen klar sæson, og i det hele taget er der mindre influenzavirus til stede i troperne.
Det ligner jo altsammen en tanke; varme og høj luftfugtighed er ikke influenzavejr.
Flere årsager
Men hvorfor er det egentlig sådan, og i hvilken grad er det noget, vi kan basere vores indsats og håb på, når det kommer til coronavirus?
I de fleste ulykker er der næsten altid flere samspillende årsager til, at noget går galt, og når man taler om virussers muligheder for effektivt at sprede sig i en population, er der også adskillige faktorer, som påvirker virussets muligheder for at finde en vært.
I et observationsstudie fra 2007 med marsvin som forsøgsdyr, som kan smitte hinanden med influenza, drog den amerikanske mikrobiolog Peter Palesa flere konklusioner:
- 1
Dyrene smittede hinanden hele to dage længere ved +5 C end ved stuetemperetur på +20 C.
- 2
Smitteoverførslen mellem dyrene var højest ved + 5 C og forsvandt helt ved + 30 C.
- 3
Smitten blev bedst overført ved en luftfugtighed på 20 procent og var dårligst ved 80 procent eller mere.
Sammenfattende stod det klart, at kold og tør luft er væsentlig mere befordrende for smittespredning end varm og fugtig luft.
Årsagerne til det, mente Palesa, skal dels findes i, at virus er mere ustabilt i varmt vejr, og da virus er indeholdt i bittesmå dråber, er sammensmeltningen af små dråber til større dråber der falder ud, størst i høj luftfugttighed.
Det var dog stadig uklart, hvorfor dyrene var smitsomme i længere tid i koldt vejr end ved stuetemperatur.
Solen svækker virus
I Danmark er mikrobiolog Hans Jørgen Kolmos, som underviser på Syddansk Universitet, et langt stykke hen ad vejen på linje med sin amerikanske kollega:
- En forårsdag med høj sol, det er skidt for virus, sollys indeholder også ultraviolet lys, og det dræber virus, siger han.
- Endvidere er vores immunforsvar lavere i kolde ogivelser, end hvis det er varmere.
Også det trækker i samme retning af, at betingelserne for smitte er væsentlig større i koldt vejr.
Hvorfor spreder smitten sig så i Brasilien?
Imidlertid ser vi jo også i denne senvinter, at coronavirus også spreder sig i lande, hvor temperaturen er væsentlig højere lige nu end i Europa. F.eks. i Brasilien og til dels også i Iran.
Hvis man ser tilbage på den voldsomme influenzapandemi i 1918 - kaldet 'Den spanske syge' - så var der også større smittespredning der om sommeren, og årsagen til det skal formentlig findes i et meget stort virustryk på en befolkning, som ingen immunitet havde overfor det pågældende virus, og det satte i nogen grad de andre faktorer ud af spil.
Det samme kan sagtens gøre sig gældende for Covid-19. Verdenssundhedsorganisationen WHO har også været ude med advarsler om, at vi endnu ikke ved, om denne coronavirus udviser samme sæsonudsving som andre virusser, der skaber infektioner i luftvejene. Der findes endnu ikke nogen beviser herfor.
Derfor advarede WHO også allerede for 11 dage siden om, at politikere skal være varsomme med at lægge alle håb i den kurv der hedder: Sommeren klarer resten. Det ved vi ret beset ikke endnu... og det er aldrig sommer i hele verden på en gang.