Helga lufter sig hurtigt i Nordjylland

Stormen Helga er gået i land og ser ud til at sige farvel ved Skagen lige før frokost.

Stormen Helga kommer buldrende med vindstød af orkanstyrke.

Stormen Helga lufter sig nu godt og grundigt i Nordjylland. DMI har målt middelvind med 27 meter i sekundet og vindstød af orkanstyrke. Her 33 meter i sekundet.

Helga løber hurtigt hen over Nordvestjylland og ser ud til at tjekke ud over Skagen ved 11-tiden.

Helga siger farvel til Skagen og Danmark før frokost. (© (c) DR)

Stormen vil ramme i den nordlige og vestlige del af Jylland, især ved Skagen, i Jammerbugt og Tannisbugt. Her kan der komme vindstød af orkanstyrke.

Ved Skagen kan der komme vindstød på 35 til 37 meter i sekundet, mens resten af Nordjylland og Vestkysten kan få vindstød af stormstyrke.

Resten af landet er ikke omfattet af varslet.

DMI har varslet de kraftigste vindstød mellem klokken 7 – 11, så Helga passerer hurtigt.

Hurtige Helga

Stormen forventes at gå i land mellem klokken 7 og 13, siger vejrvært Mikael Jarnvig:

- Prognosen viser, at Helga først rammer Thyborøn omkring klokken syv, derefter fortsætter den op langs vestkysten og Tannisbugt og Jammerbugt. Stormen siger farvel ved Skagen cirka klokken 11.

Siden 2013 har der været tradition for at navngive de storme, der rammer Danmark, og dagens storm hedder Helga.

Sådan sender du billeder

DR Vejret vil gerne have dine billeder, video fra stormen Helga og oplysninger fra dit lokalområde.

Som altid kan du sende dem til 1212@dr.dk, vejret@dr.dk, på Instagram ‪#‎DRVejret‬ og endelig også her.

Men pas på dig selv. Lad være med at gå ud i stormen.