Maj var varm, ikke kun herhjemme, men også på verdensplan.
Tal fra det det amerikanske naturvidenskabelige institut for oceaner og atmosfære, NOAA, viser, at det var den varmeste maj måned, der nogensinde er målt. Det skriver Washington Post.
Årene 1998 og 2010 har hidtil holdt rekorden som de varmeste år, og i begge tilfælde faldt det sammen med en efterfølgende El Niño.
Maj måned i 2014 er 0,74 grader varmere end andre maj måneder på verdensplan.
Ny El Nino under opbygning
Landområder står for den 4. varmeste rekord i maj, oceanerne står for den højeste temperatur, der nogensinde er målt, siger DR Nyheders meteorolog Jesper Theilgaard:
- Varmerekorden er drevet af varmere havtemperaturer på hele jordkloden. Temperaturen har taget et spring, derfor bliver det interessant at se, om det fortsætter:
- En ny El Nino er under opbygning i det sydlige Stillehav. Det følger alle vejrcentre over hele kloden, fordi der er potentiale til ganske voldsomme vejrfænomener senere på året.
Fakta om El Nino
Under en El Niño giver det koldere vand ved Indonesien og Australien, det vestlige Stillehav mindre nedbør, og regionen oplever en usædvanlig tør periode under El Niño.
Omvendt gør det varmere vand ved Sydamerikas vestkyst, vejret i Peru, Ecuador og Chile varmere og mere regnfuldt.
På den anden side af Andesbjergene, i Brasilien, giver El Niño derimod tørke. På samme måde kan varme og tørkeperioder i det sydlige Afrika relateres til El Niño.