Har du indtryk af, at vejrekstremer bliver flere og flere, og at vejret ofte sætter nye rekorder?
Så er du måske ikke helt galt på den.
Året 2023 blev globalt set det varmeste år nogensinde målt, og vi har været vidne til en lang række ekstreme vejr- og klimahændelser både herhjemme og ude i verden.
I Danmark bød år 2023 på usædvanlig varme, ekstrem tørke, store mængder nedbør, oversvømmelser og hele seks vejrrekorder.
Ifølge professor i klimaforandringer Sebastian Mernild er netop varme, nedbør, tørke og oversvømmelser de fire overordnede emner, vi ser i et klimasystem i forandring og vil se mere af i fremtiden.
- Det er nogle af de reaktioner, vi får i vores klimasystem på grund af stigende mængder drivhusgasser i atmosfæren.
Han fortæller, at de menneskelige aktiviteter har været den største drivkraft bag disse klimaudviklinger.
- Vi ser et gradvist varmere klima, fordi vi har mere energi bundet i vores jord- og atmosfæresystem. Mere energi gør, det bliver varmere, og at vi har større tendens til at få flere og mere intense ekstremhændelser.
Flere ekstremhændelser
Mange husker nok vinterhalvårets ekstreme vejrhændelser, herunder stormfloden i Østersøen tilbage i oktober 2023 og stormen Pia op til jul i december.
År 2024 var knap kommet i gang, før en kraftig snestorm ramte Danmark den 3. og 4. januar, og stormen Rolf satte det sidste vejrpunktum på vintermånederne den 23. februar.
Det nedbørsområde, der gav snestormen i den nordlige halvdel af landet, gav desuden store mængder regn over de sydlige egne.
Flere steder blev det til over 50 millimeter på et døgn, og i Svendborg blev en 138 år gammel rekord slået. Her faldt rekordhøje 59 milimeter nedbør på bare et enkelt døgn.
Vi skal indstille os på større mængder nedbør, når vi kigger et, fem og 10 år frem i tiden, siger Sebastian Mernild.
- Det vi kan se, når vi analyserer data, er, at vi har stigende varmeekstreme hændelser og stigende mængder af nedbør. Så noget af det, vi også forventer fremad, er, at vi vil se flere kraftige nedbørshændelser.
I et gradvist varmere klima, skal vi dog, ifølge professoren, forvente færre kulde- og sneperioder.
- Hermed ikke sagt, at vi ikke vil se sne og kraftige snefald de næste par år, der vil bare være lavere sandsynlighed for, at vi ser det ud i tid, end det vi ser i dag.
Et globalt perspektiv
Overordnet set, er Danmark blevet cirka 1,5 grader varmere siden 1870 og frem til i dag. Det matcher godt med de tendenser, vi ser globalt set, siger Sebastian Mernild.
- Når vi taler ind i ekstremer, ser vi, for Danmarks vedkommende, færre kulde og flere varmehændelser, og det er det samme, vi ser i det globale billede.
Det fremgår af Verdens Meteorologiske Organisations årlige rapport, State of Global Climate, der blev udgivet den 19. marts, og som påpeger, at indikatorne for klimaforandringerne nåede et rekordniveau sidste år.
Ifølge WMOs rapport var det ikke blot varmerekorden, som året 2023 udmærkede sig på.
Også verdenshavene slog varmerekorder, og havniveauet steg mere end før.
Dertil kommer ekstreme globale vejrhændelser, for eksempel hedebølger, oversvømmelser, tørke, skovbrande og hurtigt intensiverende tropiske cykloner.
Det forklares i rapporten, at den stigende globale temperatur skyldtes en øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren og naturlige udsving i vejr og havstrømme.
- Skiftet fra La Niña, som varede fra midten af 2020 til begyndelsen af 2023, til El Niño-forhold inden september 2023, forklarer sandsynligvis noget af temperaturstigningen fra 2022 til 2023.
Men med en temperaturstigning på 1,45 grader over det førindustrielle niveau (1850-1900), har vi aldrig været tættere på Parisaftalens nedre grænse på 1,5 grader - dog på en midlertidig basis.
Parisaftalens målsætning bør nemlig ikke vurderes ift. temperaturen på et givent år, men over en længere årrække.
Ifølge klimaprofessor Sebastian Mernild vil klimaet dog gradvist blive varmere, og vi skal derfor, i et foranderligt klimasystem skal lære at tilpasse os perioder med ekstremt vejr og vejrrekorder.
- Det er en udvikling henimod mere ekstreme forhold, som gør, vi skal lære at håndtere de her nye klimatiske forhold. Det vil sige, vi skal opbygge vores samfund, så vi kan imødegå de her udfordringer, vi står med, når det kommer til høje temperaturer og mere nedbør.