Efter en uge med rekordstore regnmængder og siden smeltende sne i Østrig, Tjekkiet og Polen forværres problemerne fortsat i og omkring de store floder, som leder vandet væk fra de ramte områder. Der er tale om floderne Donau, Elben og Oder.
I den tyske storby Dresden, som ligger nogenlunde midt mellem Prag og Berlin, stiger vandstanden i Elben fortsat efter den seneste uges rekordkraftige regnvejr i og omkring Østrig, Tjekkiet og Polen.
Onsdag formiddag er vandstanden i Dresden 601 centimeter, hvilket er alarmniveau tre på en skala fra et til fire, og man forventer først, at vandstanden topper torsdag morgen. Den højeste målte vandstand i Dresden er 940 centimeter den 17. august 2002. Elben har sit udspring i bjergene mellem Tjekkiet og Polen, hvor man har fået mest regn.
I Slovakiet har toppen af flodbølgen på Donau onsdag morgen passeret hovedstaden Bratislava i et niveau på 975 centimeter og bevæger sig nu længere ned ad floden mod Ungarn og Budapest. I Budapest forventer man den højeste vandstand i weekenden med niveauer på mellem 800 og 900 centimeter.
De højeste farbare vandstande for skibstrafik på Donau i henholdsvis Bratislava og Budapest er 643 og 668 centimeter.
Donau har sit udspring i Schwarzwald i Sydtyskland, men det er især på forløbet gennem Østrig, at den har fået tilført enorme mængder af regnvand fra tilstødende bifloder.
I floden Oder, som også har sit udspring i bjergene mellem Tjekkiet og Polen og på nogle stræk udgør grænsen mellem Tyskland og Polen, er vandstanden i Eisenhüttenstadt cirka 25 kilometer syd for Frankfurt an der Oder på 415 centimeter, og den stiger fortsat.
Prognoser indikerer, at man først når toppen her og i Frankfurt (an der Oder) i begyndelsen af næste uge med vandstande på omkring 600 centimeter. Smeltende sne i bjergene mellem Tjekkiet og Polen er sandsynligvis ansvarlig for den sene kulmination af vandstanden.
Den gennemsnitlige vandstand ved højvande er 494 centimter i Eisenhüttenstadt, mens det hidtil højeste niveau er 717 centimeter den 24. juli 1997.
Flodbølgerne bevæger sig fra områderne, hvor den kraftigste regn er faldet og ned mod flodernes udmuninger i henholdsvis Sortehavet (Donau), Østersøen (Oder) og Nordsøen (Elben), og de bevæger sig relativt langsomt.
Meteorologisk oversigt
Regnen begyndte onsdag i sidste uge i forbindelse med et lavtryk, som udviklede sig over det nordlige Italien for siden at ligge næsten stille over Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Slovenien og Ungarn.
Her følger en oversigt over de vejrmæssige hændelser og rekorder.
Østrig
I byen Korneuburg ved Donau, nord for Wien, målte man søndag aften en vandgennemstrømning i floden på 10,5 millioner liter vand i sekundet. Det er den næsthøjeste gennemstrømning, siden målinger begyndte i 1899 og er kun overgået af oversvømmelser i 2013. Det er desuden en statistisk 100-års-hændelse.
Ved 150 af de 280 officielle vejrstationer i Østrig blev der målt over 100 millimeter regn, ved omkring 60 stationer blev det til over 200 millimeter, og ved 12 stationer fik man endda 300 til over 400 millimeter regn. Flere steder har man på en uge fået mere regn en de tidligere rekorder for hele september lyder på, og i blandt andet St. Pölten har man fået mere regn, end man normalt får på et helt efterår.
Mest regn har man fået i Lilienfeld med 427,5 millimeter på fem dage. Lilienfeld ligger cirka 60 kilometer vest-sydvest for Wien ved floden Traisen, som er en biflod til Donau. Længere nede ad Traisen mod Donau ligger St. Pölten, hvor man er på en andenplads i forhold til nedbør med 419 millimeter på seks dage.
Mange østrigske landsbyer er blevet evakueret, men takket være foranstaltninger, som man iværksatte efter oversvømmelser i 2002, har man tilsyneladende kunnet begrænse omfanget af skaderne.
I de østrigske alper faldt der stedvis en til to meter sne, hvilket er rekordstore mængder i september. I Rudolfshütte nær Grossglockner fik man 145 centimeter sne, hvilket er en septemberrekord i hele Østrig i højder under 2.400 meter.
Sidenhen er varme blæst ind over Østrig, hvorved sneen nu i stort omfang smelter og derved føjer smeltevand til de i forvejen enorme mængder af regnvand.
Tjekkiet
I og omkring Jeseníky-bjergene på grænsen til Polen faldt der i løbet af få dage flere steder mere end 400 millimeter. De mængder oversteg, hvad sikringssystemer kunne klare, og talrige landsbyer er fortsat afskåret fra omverdenen, blandt andet byerne Jeseník, Ostrava, Litovel og Krnov.
Omkringliggende lande
Alle områder omkring bjergkæderne Alperne, Karpaterne og Sudeterne er påvirket af de store regn- og snemængder. Bjergene har nemlig været med til at forstærke nedbøren i den fugtige luft, som oprindeligt er kommet fra Middelhavet.
Dermed er Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Rumænien også påvirket direkte af regn og også gennem oversvømmelser fra floder, som løber gennem disse lande. I Polen er det den sydvestlige del af landet op mod grænsen til Tjekkiet og til dels Slovakiet, som er særligt hårdt ramt af oversvømmelserne.
Meteorologisk baggrund
De voldsomme regn- og snemængder kan tilskrives et lavtryk, som opstod i mødet mellem iskold luft fra nordvest og et meget varmt Middelhav. Her opstår der typisk et lavtryk over det nordlige Italien.
Lavtrykket kan ligge stille i længere tid omkring Alperne, mens der fra Middelhavet er en kontant tilstrømning af varm og fugtig luft, som i lavtrykket omsættes til kraftig og vedvarende regn og sne. Et meget kuperet landskab har forstærket nedbøren gennem det, man kalder orografisk løft.
Lavtrykket har ligget ekstraordinært stille, da det har været under indflydelse af et såkaldt afsnøret lavtryk i højden. I begyndelsen af sidste uge strømmede relativt kold luft ned over Nord- og Centraleuropa, og i forbindelse med det blev der efterladt et lavtryk med kold luft i cirka fem kilometers højde.
Lavtrykket nede ved jordoverfladen var forbundet til det øvre lavtryk, og begge var stort set fastlåste i dagevis. Derfor kunne det regne vedvarende kraftigt over de samme områder i lang tid.
Middelhavet var i begyndelsen af sidste uge meget varmere end normalt omkring Italien, luften over havet også varmere end normalt, og det har betydet, at der var en større fordampning fra havoverfladen end normalt. I lavtrykket var der i flere dage en konstant tilførsel af denne både varm og fugtige luft.
Havet og luften er varmere end normalt som en konsekvens af et varmere klima, så klimaforandringer har med stor sandsynlighed været med til at påvirke både intensitet og varighed af den voldsomme nedbør over Centraleuropa.