Med 897,4 millimeter regn på landsplan frem til fredag formiddag placerer 2024 sig ind til videre på en femteplads over de vådeste år siden 1874, hvor regelmæssige målinger begyndte i Danmark.
Med udsigt til omkring 10 millimeter regn resten af måneden og dermed året, er der en reel mulighed for, at 2024 kun bliver overgået af 2023 i forhold til nedbør.
De fem vådeste år er lige nu 2023 med 976,7 millimeter, 2019 med 905,3 millimeter, 1999 med 905 millimeter (decimaler ikke tilgængelige, så et sted mellem 904,5 og 905,4 millimeter), 2015 med 902,2 millimeter og endelig indeværende år med de 897,4 millimeter ind til videre.
Topplaceringerne ligger således tæt, og det er ikke givet - men ret sandsynligt - at 2024 ender som det næstvådeste år.
Sidste års 976,7 millimeter bliver dog umulige at slå med så få dage tilbage af året i den aktuelle vejrsituation, så den rekord får lov at stå mindst et år endnu.
Tre måneder med over 100 millimeter
Generelt har hele året været regnfuldt, og årets mest regnfulde måned blev juli med 114,2 millimeter. Både februar og april kunne også præstere mere end 100 millimeter nedbør.
Af dem blev april den mest bemærkelsesværdige, for her fik man mere end dobbelt så meget nedbør som normalt. Her får man i vores nuværende klimanormal fra 1991 til 2020 i snit 38,5 millimeter, men i år blev det til hele 104,0 millimeter.
Marts blev den tørreste med blot 34,6 millimeter, og maj var også i den lavere ende med 59,1 millimeter, hvilket indirekte var forklaringen på, at maj blev årets mest solrige måned med 295,6 timer. Resten af sommeren tog flere regnvejsdage nemlig toppen af solskinstimerne.
Forventeligt i et varmere klima
Det våde vejr i 2024 er ikke en enestående begivenhed, men snarere en fortsættelse af en mere generel tendens.
Klimaforandringer fører til, at vi oplever mere nedbør i Danmark og globalt. Den stigende globale temperatur øger fordampningen fra verdenshavene, og atmosfærens evne til at optage dampen stiger, hvilket tilsammen resulterer i mere vanddamp i atmosfæren. Denne øgede mængde vanddamp fører til mere nedbør.
Derudover påvirker klimaforandringerne også jetstrømmen, der styrer vejrsystemerne over Nordatlanten. Ændringer i jetstrømmens forløb kan føre til, at lavtrykssystemer bliver mere stationære over Danmark, hvilket øger risikoen for længerevarende perioder med regn.
I september så vi et eksempel på et stillestående lavtryk, som i timevis gav silende regn flere steder i det vestlige og sydlige Jylland. I Esbjerg faldt der fredag den 27. september 144,6 millimeter regn på et døgn, hvilket er rekord for døgnnedbør i september siden målingernes start i 1874.