VIDEO Utøya-overlevende: Sådan kom jeg videre efter terror

Kristian Krag Lundø opfordrer LGBT-miljøet til at stå sammen for at komme videre efter Orlando-skyderi.

Det kan måske være svært at forestille sig, at der kommer en hverdag efter terror.

Men her næsten fem år efter terrorangrebene i Norge mener Kristian Krag Lundø, der overlevede angrebet på Utøya, at han er kommet videre.

- Men det er ikke noget, som kommer af sig selv. Det er en kamp. Hvis jeg ikke havde et fællesskab at træde ind i, så var jeg ikke, hvor jeg er i dag, siger han.

Fællesskabet blev stærkere

Ifølge Kristian Krag Lundø blev det politiske fællesskab i den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF kun stærkere i den efterfølgende krisetid.

- Vi blev styrket i fællesskabet. Vi brugte meget tid på at være sammen og snakke sammen, og så blev vi styrket i de værdier, vi stod for, siger Kristian Krag Lundø.

Han håber, at det samme vil ske for LGBT-fællesskabet efter søndagens massakre på homo-diskoteket Pulse i Orlando.

- Jeg håber, at de som en udsat minoritet finder sit fællesskab og formår at løfte sig, siger Kristian Krag Lundø.

Se uddrag fra DR2 Morgen, hvor Kristian Krag Lundø fortæller om, hvordan man kommer videre efter terror i videoen over artiklen.