En politisk højspændt retssag fik i dag muligvis sit sidste kapitel.
Den ukrainske pilot Nadija Savtjenko smilede indforstået til tilhørerne, inden hun modtog sin strafudmåling.
I går erklærede den russiske domstol hende skyldig i medvirken til drab på to russiske journalister, og i dag luftede hun igen sin utilfredshed.
Imens dommen på 22 års fængsel blev læst op, afbrød hun og tilhørerne dommeren med højlydt sang og skældsord.
Politiet måtte gribe ind, for at domsafsigelsen kunne gennemføres.
Retssagen bliver fulgt nøje fra Ukraine, hvor præsidenten tidligere har anmodet Nadija Savtjenko om at indstille en sultestrejke.
Se de heftige protester i videoen øverst.