Donald Trump deltager i nat i det amerikanske tv-program 'Meet the Press' på kanalen NBC.
I interviewet giver han en forsmag på sine planer for flygtninge og migranter i USA.
Der skal blandt andet være strammere regler for mennesker, der kommer fra områder, hvor der er stor terror-aktivitet.
- Vi skal have en ekstrem sikkerhedsundersøgelse af de mennesker. Vi kommer til at have meget hårde standarder. Hvis en person ikke kan bevise, at han kommer fra et specifikt område, hvis han ikke kan bevise de ting, som han skal kunne bevise, så kommer han ikke ind, siger Trump og understreger:
- Jeg kan stoppe den syriske flygtningestrøm på to sekunder. Clinton vil tage imod 550 procent flere mennesker fra Mellemøsten end Obama gjorde. Jeg synes, at hun er skør. Hun er skør. Vi har ingen idé omkring, hvem disse mennesker er, siger han.
Intervieweren Chuck Todd spørger: Mange af disse mennesker er ægte ofre for krigen. De har ingen steder at tage hen?
- Vi skal nok hjælpe dem, siger Trump.
- Vi kommer til at bygge et sikkert fristed i Syrien. Vi får Golfstaterne til at betale for det, for vi har selv en kæmpe gæld, siger præsidentkandidaten.
Se dele af interviewet i toppen af denne artikel.