Onsdag slår den 89-årige britiske dronning Elizabeth II alle rekorder.
Der har hun nemlig været ved tronen i 63 år, syv måneder og tre dage. Det gør hende til den monark i Storbritannien, som har siddet længst ved tronen.
Hun slår den rekord, dronning Victoria indtil nu har haft. Hun var dronning fra 1837 til 1901 - i 63 år, syv måneder og to dage.
Se det gamle tv-klip fra dengang, hvor kong George VI døde og prinsesse Elizabeth II blev ny dronning af Storbritannien:
Første kroning på tv
Efter King George VI's død den 6. februar 1952, arvede den 25-årige prinsesse Elizabeth med det samme tronen efter sin far.
Først året efter, den 2. juni 1953, blev hun kronet i kirken Westminster Abbey med optog og tilskuere gennem London. Dengang boede der 50 millioner indbyggere i Storbritannien. I dag bor der lige over 63 millioner.
Begivenheden og kroningen blev efter ønske fra dronningen sendt for første gang i fjernsynet. Samtidig blev den sendt i radio over hele verden.
I Storbritannien flugte omkring 27 millioner med på tv, mens 11 millioner lyttede med på kroningen over radio.
Se kroningen i klippet i toppen af artiklen.
En dronning - 12 premierministre
Den britiske tv-station, BBC, har gjort dronning Victoria og dronning Elizabeth II's regent-perioder op i tal.
Det viser blandt andet, at der har været 12 premierministre under dronning Elizabeth II's tid ved tronen. Den konservative Magaret Thatcher sad længst - i 11 år.
Samme oversigt viser, at der er langt flere britiske gader, som er opkaldt efter dronning Elizabeth II end dronning Victoria - nemlig 237 over for 153.
Sidste hånd lægges på den ny-istandsatte voksfigur af den britiske dronning: