Den amerikanske præsident, Barack Obama, har i et talk-show på amerikans tv uddelt verbale øretæver til sin modkandidat Mitt Romney, der er under skarp kritik på grund af harske udtalelser om, at Obamas vælgere er offertyper, der er afhængige af det offentlige.
- En ting, jeg har lært som præsident, er, at man repræsenterer hele landet, siger Obama til talkshowværten David Letterman.
- Det var ikke elegant
Den skjulte videooptagelse, som har kastet Romney i ilden, stammer fra et privat møde bag lukkede døre med velhavende republikanske støtter.
Her siger han blandt andet, at 47 procent af amerikanerne vil støtte Obama "lige meget hvad", og "det er ikke mit job at bekymre mig om de mennesker".
Romney forsvarer sig med at der var tale en uforberedte bemærkninger.
- Det var ikke elegant, konkluderede han i går - men han har ikke taget afstand fra sine udtalelser.