VIDEO Modstandere og tilhængere af Trump mødtes til konvent

Der var skruet op for sikkerheden ved Republikanernes konvent i Ohio.

- Vores første, sorte præsident skulle bringe landet tættere sammen. Men tingene er blevet værre og værre under hans ledelse, siger texaneren Denise McNamara.

Hun er taget til det republikanske konvent i Cleveland, Ohio, sammen med sin mand, Tim McNamara. Det har de gjort fast siden 1996.

De er ikke i tvivl om, hvem der kan klinke de skår, som de mener, Barack Obama har lavet:

- Donald Trump, lyder det fra dem.

Og det selvsamme navn bliver råbt uden for konventet. Her er modstandere af den republikanske præsidentkandidat stimlet sammen for at vise deres protest.

- Han repræsenterer alt det, vi er imod. Og vi er her for at ødelægge hans fest, siger en af de protesterende.

Kom med til konvent og demonstration i klippet i toppen af artiklen.