VIDEO Kaotiske kampe for demokrati i Hongkongs gader

Demonstranter kræver demonkratiske reformer i Hongkong, som de mener er i kløerne på Kinas kommunistiske styre.

Peberspray og politistave flyver gennem luften i Hongkong, hvor konflikten mellem reformkrævende demonstranter og ordensmagten eskalerer.

- Vi vil have ægte demokrati, råbte demonstranterne, som er kendetegnet ved at bære paraplyer på gaderne.

Gadekampene har foregået i mere end to måneder og tager fortsat til.

Al Jazeeras korrespondent beskriver slagsmålene i gaderne som "de mest voldelige i de seneste to måneder".

- Det er ret kaotisk. Demonstranter bliver jagtet af politiet. Der udspiller sig nogle meget ubehagelige scener i Hongkong her til aften, siger han til Al Jazeera.

Demonstranterne forsøgte senest at blokere vejen ved landets regeringskvarter, så regeringsrepræsentanter ikke kunne møde på arbejde.

  • Demonstranter er på gaden i Hongkong igen, efter at politiet har ryddet gaderne for nylig. (Foto: © Tyrone Siu, Scanpix)
  • Demonstranterne i Hongkong kræver et mere demokratisk valg. (Foto: © Alex Hofford, Scanpix)
  • De seneste dage er demonstranter blevet mødt af kampklædte betjente, der tørner frem med skjolde i tåger af tåregas. (Foto: © Tyrone Siu, Scanpix)
  • Politiet har søndag taget vandkanoner i brug mod demonstranterne i Hongkong. (Foto: © Alex Hofford, Scanpix)
  • Spændingerne i Hongkong, hvor der har været flere protestcentre, er de mest intense, siden den tidligere britiske koloni kom under kinesisk styre i 1997. (Foto: © Tyrone Siu, Scanpix)
  • (Foto: © Tyrone Siu, Scanpix)
  • Politiet i Hongkong valgte for nylig at rydde en månedlang protestlejr. (Foto: © Alex Hofford, Scanpix)
  • Demonstranterne kræver helt frie valg til den halvautonome kinesiske storby i 2017, men Kina har nægtet at ændre valgprocedurerne. (Foto: © Tyrone Siu, Scanpix)
  • Tidligere på ugen har demonstranter kastet æg og vand efter politiet, mens de har forsøgt at nå frem til den gade, hvor de fra 28. oktober og frem til denne uge havde slået sig ned. (Foto: © Philippe Lopez, Scanpix)
  • Søndag udspiller der sig voldsomme scener i Hongkongs gader. (Foto: © Tyrone Siu, Scanpix)
  • Demonstranterne bliver mødt af politiet med tåregas, vandkanoner og køller. (Foto: © Bobby Yip, Scanpix)
  • Politiet har forsøgt at holde demonstranterne tilbage, da de søndag aften bestemte sig for at eskalere deres pro-demkratiske kampagne, der nu har varet i to måneder. (Foto: © Tyrone Siu, Scanpix)
  • Et ukendt antal demonstranter er blevet såret i sammenstød med politiet. (Foto: © Philippe Lopez, Scanpix)
  • Al Jazeeras korrespondent beskriver slagsmålene i gaderne som "de mest voldelige i de seneste to måneder". (Foto: © Bobby Yip, Scanpix)
  • Søndag aften er tusindvis af demonstranter ramlet sammen med politiet i Hongkong, der prøver at forhindre dem i at blokere flere regeringsbygninger. (Foto: © Alex Ogle, Scanpix)
1 / 15

Det lykkedes dog politiet at skubbe dem tilbage.

Kontrolleret af Kina

Demonstranterne kræver handling fra Hongkongs regering, som de mener er kontrolleret af det kinesiske kommunist-regime. Kandidaterne til Hongkongs valg i 2017 er nemlig blevet tjekket igennem af et udvalg med kontakter til styret i Beijing.

- Jeg vil have et ægte valg i Hongkong, for jeg vil ikke have Kinas regering til at kontrollere os, vores sind eller noget som helst andet, siger den 21-årige demonstrant, Ernie Kwok ifølge nyhedsbureauet AP.

Myndighederne i Hongkong har flere gange advaret demonstranterne om, at de vil slå hårdt ned på optøjer.

Se billeder fra optøjerne i Hongkong i videoen over artiklen.