Kaotiske scener udspiller sig i disse dage i Serbien ved grænsen til Ungarn, hvor flygtninge og migranter forsøger at komme ind i Europa.
Politiet har brugt tåregas, og mindst to personer er blevet alvorligt såret, mens mellem 200 og 300 andre har haft brug for lægehjælp, efter flygtninge og migranter i går stødte sammen med politiet.
Det forklarer en serbisk læge, som tilså de sårede, ifølge nyhedsbureauet AP.
Urolighederne startede allerede onsdag eftermiddag, da de mange mennesker ifølge de ungarske myndighederne forsøgte at bryde igennem grænsen:
http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:55f9ab16a11f9f17c87b7842
Mere end 201.000 flygtninge og migranter er kommet ind i Ungarn i år, men tirsdag lukkede landet grænsen mod Serbien med et pigtrådshegn.
Se i videoen øverst, hvordan det så ud, da flygtninge og migranter stødte sammen med det ungarske politi. Her fortæller flere samtidig, at politiet brugte tåregas mod menneskemængden.