- Lad os rejse! Lad os rejse!
Tusindvis af flygtninge har fået nok af at vente og råber nu i kor foran hovedbanegården i Ungarns hovedstad, Budapest.
Flygtningestrømmen har forvandlet banegården til Ungarns største ventesal, hvor perron syv og otte er døren til Nordeuropa.
Herfra kører togene til Tyskland, som behandler alle asylansøgninger fra Syrien, uanset hvilke lande de har været i på rejsen hertil.
Men er man ikke vesterlænding eller turist, så stopper muren af ungarske politibetjente adgang til de eftertragtede perroner.
Og så stopper rejsen her.
Se reportagen fra hovedbanegården i Budapest og oplev, hvordan én syrisk mand snyder sig adgang til togene til Tyskland, i videoen i toppen af artiklen.