Det er Super Tuesday i USA. Dagen hvor amerikanerne i adskillige stater stemmer på deres favoritkandidat, som de ønsker skal stille op til præsidentvalget i november.
Men hvordan vil det gå - og hvad skal du holde øje med?
DR korrespondent Johannes Langkilde bruger morgenmaden på at se lidt på, hvad Super Tuesday bringer.
- Donald Trump står så stærk som den her tabasco, siger han for eksempel. Trump fører nemlig komfortabelt i adskillige stater.
På Demokraternes side tyder meget på, at Hillary Clinton vil rydde bordet og hive et stort antal delegerede hjem, som vil bringe hende tættere på at blive partiets bud på USA's næste præsident.
Se DR korrespondentens morgenmadsanalyse i videoen over artiklen.