Grænsen mellem Syrien og Tyrkiet er lige nu hjemsted for voldsomme kampe mellem tyrkiske og kurdiske styrker.
Kampene har ifølge FN fordrevet flere end 130.000 fra deres hjem i det nordlige Syrien.
Det gælder blandt andet uden for byen Kobane, som tidligere har været slagmark for kampe mellem Islamisk Stat og de kurdiske styrker.
Kampene, der begyndte i onsdags, da Tyrkiet på ordrer fra præsident Recep Tayyip Erdogan gik ind i det nordlige Syrien, har kostet menneskeliv på begge sider af konflikten.