Hvis du ikke kender den amerikanske podcast 'Call Her Daddy', så er du enten gammel, mand – eller kedelig.
Sådan beskriver magasinet The Atlantic podcasten, som har millioner af fans, der hver uge sætter hørebøfferne på, og lader værten Alex Coopers snak om blandt andet dating, blowjob-teknikker, abort og mental sundhed flyde ind i øregangene.
I sit studie interviewer den amerikanske vært ofte kendte gæster som Katy Perry, Miley Cyrus og Gwyneth Paltrow. Men i søndags var det hverken en musiker eller en skuespiller, som satte sig i én af podcastens guldfarvede velourstole.
I stedet var det den demokratiske præsidentkandidat, Kamala Harris.
- 'Call Her Daddy' er en podcast særligt for unge kvinder, som handler om det, man i gamle dage med en nedsættende tone måske ville kalde damebladsemner, fortæller kulturkorrespondent Sandra Brovall i radioprogrammet Kulturen på P1.
Abort er ét af de emner, som Harris har talt meget om på kampagnesporet. Og det blev der også talt om i 'Call Her Daddy':
Værten Alex Cooper omtaler ofte sine lyttere som 'The Daddy Gang' – og det er lige præcis dem, som er svaret på, hvorfor en af kandidaterne til verdens mest magtfulde embede gider at bruge tid på at lade sig interviewe af en podcastvært i lilla, oversized hættetrøje, fortæller Sandra Brovall.
- Kamala Harris vil have fat i 'The Daddy Gang', for det er blandt andet de yngre, kvindelige vælgere, som hun skal have til at stemme på sig, hvis hun vil være præsident.
I dag er der under en måned til det amerikanske valg den 5. november, og det er en helt bevidst strategi fra Harris-kampagnen, at man nu også er nødt til at komme på banen og vise sig i mere utraditionelle medier, siger Sandra Brovall.
Det er noget, Donald Trump i månedsvis har været langt dygtigere til, tilføjer hun.
Klarer sig bedst i skæret fra det bløde lys
Mens Harris’ modkandidat, Donald Trump, synes at være her, der og alle vegne i medielandskabet, så har Demokraternes kandidat fået kritik for ikke at have været meget i medierne – og særligt for ikke at stille op til interviews i de mere traditionelle amerikanske medier.
Det er der dog for nyligt blevet lavet om på. Den seneste uges tid har Kamala Harris været forbi en række medier - blandt andet det anerkendte program '60 Minutes' på kanalen CBS.
- Problemet med de her anerkendte, mainstream-medier er, at de stiller kritiske spørgsmål. Det gør Alex Cooper overhovedet ikke i 'Call Her Daddy'. Her er det bløde, nemme spørgsmål, som gør, at Harris også kan vise en anden side af sig selv, forklarer Sandra Brovall.
De kritiske spørgsmål til Kamala Harris i '60 Minutes' handlede blandt andet om immigranter:
- Hvis du sætter de to interviews op overfor hinanden, så får hun i '60 Minutes' det ene kritiske spørgsmål efter det andet om både immigration og den dårlige økonomi i USA. Det er en helt anden Harris, man ser der, som absolut ikke klarer det lige så godt, som hun gør i det bløde lys' skær hos 'Call Her Daddy'.
Netop de mere svage interview-præstationer er noget, som både traditionelle medier og Donald Trumps kampagne hurtigt kaster sig over og kritiserer Harris for.
- Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er klippene fra 'Call Her Daddy', der bliver brugt på Fox News eller i angrebsreklamer fra Trump-kampagnen. Det er derimod de vævende svar fra '60 Minutes', når Harris får kritiske spørgsmål, siger Sandra Brovall.
'Trump har måske trukket det længste strå'
Mens det særligt er de unge kvindelige vælgere, som Harris er på jagt efter i 'Call Her Daddy', så fisker hun tilsyneladende også i det vand, der typisk anses som Trumps vælger-hav. Tirsdag aflagde Harris radioværten Howard Stern, hvis lyttere i overvejende grad er mænd, et besøg.
Særligt de yngre, hvide mænd, som ikke interesserer sig særligt meget for politik, er en vælgergruppe, som Trump har behov for at få til stemmeurnerne, hvis han skal kunne flytte ind i Det Hvide Hus nok engang.
Derfor har Trump i månedsvis talt med podcastværter såsom forskeren Lex Friedman, der har millioner – primært mandlige – lyttere. Modsat Harris har Trump takket nej til at medvirke i '60 Minutes'. Men det kan vise sig at være en klog beslutning, siger Sandra Brovall.
- Trump har måske trukket det længste strå ved at sige nej til '60 Minutes' og deres hårde spørgsmål og i stedet takke ja til Lex Fridmans bløde mande-mande-spørgsmål.
At de politiske sværvægtere i højere grad takker nej til de traditionelle medier og i stedet gæster nye medier, såsom podcasts, er noget, vi skal vænne os til – også herhjemme, spår DR’s kulturkorrespondent.
- Valgkampen viser noget om, hvor langt forude USA er på den omvæltning, der sker af mediebilledet, som også er i gang herhjemme: Spørg fire unge mennesker, om de har set TV Avisen for nyligt. Det har de nok ikke.
- Det er en udvikling, som de måske bare er fem-ti år forude med i USA. Der er rigtig mange, som ikke lytter til etablerede medier. Politikere er nødt til at nå almindelige mennesker, og her kan de her podcasts være en rigtig god måde at fange dem på.
Måske har nogle danske politikere allerede fået øjnene op for, at en tur i en podcast kan være en god idé. I hvert fald gæstede kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) DR's podcast 'Hjerteflimmer for voksne' tilbage i juni: