Det bliver en sag for EU-Domstolen, at Irland i et år har nægtet at inddrive 13 milliarder euro i skat fra Apple. EU-Kommissionen sender sagen til domstolen.
Irland har ifølge kommissionen givet ulovlige skattefordele til Apple, som gjorde det muligt at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder gennem mange år.
- Mere end et år efter Kommissionen vedtog beslutningen, har Irland fortsat ikke opkrævet pengene, heller ikke delvist, siger EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.
/ritzau/