OVERBLIK Få nattens højdepunkter på 100 sekunder

Det britiske valg nærmer sig sin afslutning efter en begivenhedsrig valgnat.

Det ligner mere og mere et nederlag til den konservative leder og britiske premierminister Theresa May, som ikke fik det store absolutte flertal, hun havde håbet på.

De konservative ser ud til at beholde positionen som Storbritanniens største parti, men kan ikke få flertal alene i det britiske parlament.

Det ligner en tilbagegang på omkring 12 mandater, og derfor er det usikkert, om hun kan fortsætte som partileder og premierminister.

Labour med Jeremy Corbyn i spidsen har umiddelbart fået et monstervalg med en fremgang på hele 30 mandater, og derfor kan det ikke afvises, at Corbyn er manden, som skal lede Storbritannien i de kommende Brexit-forhandlinger, skriver flere britiske medier.

Få et overblik over nattens begivenheder i videoen, som du finder i toppen af denne artikel.