Hver mandag finder nogle helt særlige kunder vej til Sue Slingers frisørstol i Grimsby. Det er dem, der normalt ikke har råd til sådan en luksus, og dem er der mange af i den nordengelske by.
Derfor betaler de ikke, når Sue Slinger er færdig med at svinge saksen.
- Det giver dem værdighed og får dem til at have det bedre med sig selv. Mange af dem, der kommer her siger, at de føler sig mere præsentable efter en klipning. Og mere som sig selv igen, siger hun.
Hun har dagens tredje kunde i stolen, da vi møder hende. Den står på førstesalen i The Rock Foundation, en fødevarebank, som brødføder over 800 lokale om ugen. Det er flere end nogensinde før.
- Man har ikke altid at gøre noget godt for sig selv, når man bruger en service som den her. En klipning står ikke øverst på prioriteringslisten, når man er nødt til at hente mad her, siger Sue Slinger.
Politikerne er alle sammen ens
Grimsby er hårdt plaget af fattigdom og kriminalitet, men det har ikke altid være sådan. Byen var engang en af verdens rigeste fiskerihavne, og det er den fortid, de lokale drømmer sig tilbage til.
Løftet om, at de gode tider ville komme igen, fik indbyggerne til at stemme for brexit i 2016 og for de konservative ved parlamentsvalget i 2019 - for første gang siden 2. Verdenskrig.
Begge valgresultater sendte chokbølger gennem Storbritannien, for en arbejderby som Grimsby burde ikke stemme sådan. Grimsby var nemlig en trofast del af Labours såkaldt røde mur på tværs af Nordengland.
De konservative bragede igennem muren med løfterne om mere velstand, bedre job og i det hele taget et bedre liv til nordenglænderne, der følte sig glemt og forsømt af politikerne i London.
Men her fire og et halvt år senere er forhåbningerne om at få de løfter indfriet fordampet.
- Ingen. Ingen af dem. De er alle sammen korrupte, siger Chris, en midaldrende kvinde, der kun ønsker at stå frem med sit fornavn, da vi spørger, hvem hun har tænkt sig at stemme på.
Hun er arbejdsløs, har lige hentet mad i fødevarebanken og viser en pose frem med frugt, grøntsager, æg, laks og svinekoteletter. Med det kan hun lave et helt måltid til familien, der består af hende og to sønner.
- De er alle sammen fuldstændig ens. De gør intet for os, siger Chris.
Tror ikke på bedre tider
I løbet af den valgperiode, der rinder ud nu, er levestandarden faldet i Storbritannien, og økonomien er stagneret. Værst står det til oppe nord på i byer som Grimsby, som ellers skulle have et løft, fordi de regionale forskelle er for store.
Der er blevet postet penge i nye projekter i det nordlige England og i Grimsby, men indbyggerne føler ikke, der bliver gjort nok.
En af dem er Pam Hodge, der driver fødevarebanken og mødestedet The Rock Foundation. Banken har hjemme i den østlige del af Grimsby i det, der kaldes ”the murder mile”, fordi der bliver begået hård kriminalitet og mange mord i området.
- Vi brødføder 800 mennesker om ugen. Det er flere end nogensinde før. For fem år siden var det 300, siger hun.
Fødevarebanken starter uddelingen af mad klokken 13, og allerede inden er der en halvlang kø udenfor. De skal forbi en frivillig, der registrerer dem på en computer og tjekker, om de er berettigede til gratis mad. Efter grønt lys i systemet bliver der langet en pose mad ud til dem gennem en luge.
Poserne er fyldt med grøntsager, frugt, brød, morgenmadsprodukter og kød. Der er nok til at overleve et par dage, men portionerne er mindre, end de har været.
- Vi har været nødt til at dele morgenmadsprodukter, pasta og ris op i poser, fordi vi ikke har nok til alle, hvis vi deler hele pakker ud, fortæller Pam Hodge.
Hun sætter en stor ære i at hjælpe sit lokalsamfund, men det er også noget, hun gør, fordi hun ikke mener, der er andre til det.
Hvis en ny regering kommer til, har du så håb for, at tingene vil forandre sig til det bedre?
- Nej. Intet overhovedet. De er alle sammen ens alligevel. Vi er oppe nord på. Vi er nærmest en glemt by, så nej, det har jeg ikke. Jeg tror, det er os velgørenhedsorganisationer, der er nødt til at tage teten og hjælpe de her mennesker, siger hun.
Vil modvilligt stemme Labour
Hvis meningsmålingerne får ret, så vinder Labour regeringsmagten i Storbritannien – også med stemmer fra Grimsby, som ser ud til at vende hjem til det gamle arbejderparti. Men det er ikke med stor begejstring, de vender retur.
- Jeg forestiller mig, at vi går tilbage til Labour, men at de nok kun lige får flertal her. Vi har nærmest givet helt op på regeringerne heroppe. De har ikke noget at gøre med os. Byen har lidt så mange svigt, økonomiske svigt, fra regeringer i så lang tid, at vi ikke er særligt interesserede. De kommer alle kun med løfter. Intet bliver nogensinde leveret. Vi må klare os selv, siger Val O’Flynn.
Det er på det bagtæppe, den lokale Labour-kandidat, Melanie Onn, skal forsøge at vinde den plads i parlamentet tilbage, som hun tabte i 2019. Og hun er klar over, at der skal leveres for at vinde vælgernes tillid.
- Folk her føler sig ikke kun svigtet af de konservative, de føler sig også svigtet af Labour: Hvor var I, da vi behøvede jer til at forsvare os? Jeg kan godt forstå at mennesker føler sig forladt. Der er mange faktorer, der får mennesker til at tænke, at det umuligt kan blive bedre. Netop derfor er det vigtigt, at vi får en Labour-regering, så vi kan vise, hvad vi rent faktisk kan gøre for folk, siger hun.
Hendes partiformand, Keir Starmer, har på samme måde gjort alt, hvad han kunne undervejs i valgkampen for at lægge en dæmper på forventningerne. Til avisen Financial Times har han sagt, at ”folk har brug for håb, men det er nødt til at være et realistisk håb”.
Sådan formulerer Melanie Onn sig også – der er brug for realisme, ikke flere løfter om, at problemerne lynhurtigt kan løses.
- Vi er meget tydelige: Det bliver forandringer, der kommer lidt efter lidt. Det er ikke et særlig spændende budskab, men nogle gange er du nødt til at smøge ærmerne op og komme i gang og få tingene tilbage på sporet.
- Det vil tage mange år. Men jeg forventer og håber, at mennesker ved næste valg kan mærke forskel. Det her er ikke et quickfix, det er en langsigtet plan, siger hun.
Konservative kan lide historisk valgnederlag
De lokale føler måske ikke, at politikerne i Westminster lytter, men det gør Sue Slinger, når de sidder i frisørstolen.
- De har en at tale med og et sted at gå hen, hvor de kan få en snak, selv hvis de bare vil have lidt luft for, at de har haft en dårlig uge, siger hun.
Hun har en meget god fornemmelse af, hvem folk ikke vil stemme på ved parlamentsvalget. Hun behøver ikke engang sige direkte, at det er de konservative, for det ligger tykt i luften.
- Jeg er en idé om, hvem folk ikke stemmer på, siger hun og griner.
Selvom det virker til, at Grimsby vender tilbage til ”normalen” og arbejderpartiet Labour, så er der ikke noget, der tyder på, at valgresultatet bliver kedeligt.
Samtlige meningsmålinger peger nemlig i retning af, at de konservative kommer til at lide et historisk stort valgnederlag. Spørgsmålet er kun, hvor stort det bliver.
Men en ting er sikkert – det bliver næppe stemmer fra Grimsby, der kommer de konservative til undsætning.