Britisk valgs vigtigste temaer: Her står May og Corbyn

Få overblik over hovedpersonernes holdninger til de vigtigste temaer blandt andet brexit og sundhed.

(© AFP or licensors)

Udover vælgernes holdninger til Theresa May og Jeremy Corbyn som personer, så kommer særligt fem temaer til at afgøre, hvem der vinder det britiske valg i morgen:

Brexit, sundhed, sikkerhed, krisen i unionen og økonomien.

Her kan du få overblik over, hvor de to hovedpersoner og deres partier står i de sager. Den konservative premierminister Theresa May over for hendes primære modkandidat fra Labour, Jeremy Corbyn.

Briterne stemte sig ud af EU ved en afstemning sidste år. Men man kan forlade unionen på flere måder. Betingelserne for aftalen kommer blandt andet til at afgøre, hvor nemt det bliver at handle med EU-landene.

May har lovet, at gennemføre Storbritanniens udtræden uanset om forhandlingerne med EU går i stå, således hun er tvunget til at trække landet ud uden nogle aftaler. Det vil sige ingen aftale om toldunion, handelssamarbejde eller adgang til det indre marked. Ifølge EU forudsætter det nemlig, at andre EU-borgere frit kan bosætte sig i Storbritannien – og det ønsker May stoppet. Hun vil hellere have ingen aftale end en ”dårlig aftale”.

Corbyn vil fortsat have et tæt forhold til EU, men det skal være som en handelspartner og ikke som medlem. Han ønsker ligeledes, at beholde fordelene ved det indre marked og toldunionen. Labour vil dog samtidig begrænse EU-borgeres mulighed for at flytte til Storbritannien. På trods af EU ser det som en forudsætning for at være med i det indre marked og toldunionen.

Det britiske sundhedssystem NHS er i krise, og eksperter peger på, at det skyldes øget efterspørgsel koblet med samtidige besparelse og dårlige strategiske beslutninger.

May vil bruge flere penge på sundhedssystemet, minimum 68 milliarder kroner frem mod år 2022, men planlagte besparelser på 187 milliarder kroner vil fortsætte.

Corbyn vil bruge væsentligt mere frem mod år 2022, nemlig 315 millioner kroner og de planlagte besparelser på 187 milliarder skal stilles i bero og genovervejes.

To terrorangreb - i Manchester og London - midt under valgkampen har understreget vigtigheden af sikkerhed som tema.

May vil sammenlægge flere politistyrker og skabe en ny styrke, der særligt skal passe på vigtig infrastruktur som atomkraftværker og jernbaner.

I valgkampens slutspurt har hun desuden meldt sig klar til et opgør med menneskerettighederne, hvis de forhindrer en række stramninger af terrorlove.

Corbyn vil have 10.000 flere betjente til lokalpatruljer og gennemføre en gennemgribende evaluering af myndighedernes terrorforebyggelse. Efter angrebet i Manchster pointerede Corbyn, at han så en sammenhæng mellem de krige, som Storbritannien har ført i udlandet og den terror, der udføres på britisk jord.

May mener, at Corbyn dermed antydede, at Storbritannien selv er skyld i den terror, der har ramt landet.

Unionen er i krise. Skotterne ønsker en ny afstemning om uafhængighed og for første gang i nyere tid er der i det nordirske parlament flertal for at forlade Storbritannien og blive en del af Irland.

May har afvist en ny skotsk afstemning, men lovet skotterne mere magt på en række områder, når Storbritannien har forhandlet sig ud af EU.

I det konservative valgprogram er holdningen klar over for nordirske ambitioner om at forlade Storbritannien. Nordirlands fremtid er lysest som del af Storbritannien, lyder det.

I Labours valgprogram står det klart, at man er imod en ny afstemning om skotsk uafhængighed. Men Corbyn har også sagt, at han er parat til at diskutere en ny afstemning, men siger, at skotterne skal tænke sig godt om.

Corbyn har tidligere støttet, at britisk herredømme over Nordirland skulle stoppe. Labours officielle partiprogram går dog ikke så langt, men lover at der ikke vil komme en fast grænse mellem Nordirland og Irland igen.

Økonomien er altid et vigtigt emne - særligt fordi mange frygter at miste deres job ved landets udtræden af EU.

May vil have hævet mindstelønnen for folk over 25 år, så den følger andre indtægter.

Virksomhedsskatten vil hun sænke fra 19 til 17 procent og grænsen for hvornår man skal betale 40 procent i skat vil først træde i kraft, når man tjener over 50.000 pund (426.000 kroner).

Corbyn vil finansiere sine forbedringer i sundhedssystemet ved at hæve virksomhedsskatten fra 19 til 26 procent. Desuden skal skatten hæves for folk, der tjener over 80.000 pund (682.000 kroner), men det uvist, hvor meget den skal hæves.

Kilder: BBC, Labours valgprogram, De Konservatives valgprogram, The Mirror, The Telegraph og The Guardian.